Bente-Alma og Halmus fik deres drømmebryllup – uden propfyldt kirke, store menukort og slæb på kjolen

En præst, en organist og en kransekage. Og så to mennesker, der elsker hinanden. Meget mere skal der ikke til for at skabe et succesfuldt kirkebryllup. Det har man erfaret i Vestervang Kirke i Viborg, der i august bød par indenfor til stiftets første drop in-vielser.  

Torsdag faldt han på knæ, og fredag eftermiddag blev de gift.  

Så hurtigt kan det gå, når man som Bente-Alma Asta Olsen og Halmus Lassen tager en impulsiv beslutning om at få papir på deres kærlighed til hinanden.  

Fredag 8. august afholdt Vestervang Kirke de første drop in-bryllupper i Viborg Stift. Her kunne par helt uanmeldt møde op, sige ja til hinanden og gå hjem med hjerterne fulde af kærlighed. Et af de par var Bente-Alma Asta Olsen og Halmus Lassen, der ønskede sig et intimt og afslappet bryllup. Derfor havde de fravalgt at fylde kirken med gæster, og der var ikke en stor fest bagefter. I stedet gik Bente-Alma Asta Olsen op ad kirkegulvet i en pink, blomstret kjole og til lyden af Justin Bieber gennem højttalerne.  

- Vi er voldsomt spontane, og det er vores bryllup jo et tydeligt eksempel på. Men det var det helt rigtige for os. Jeg kunne ikke have forestillet mig et bedre bryllup, siger Bente-Alma Asta Olsen. 

Halmus Lassen giver hende ret.  

- Det var de helt rigtige rammer for os. Vi sagde ja til hinanden. Der var ikke alt mulig andet, der fyldte.  

Et tilløbsstykke 

Bente-Alma Asta Olsen og Halmus Lassen var blot et af otte par, der blev viet på drop in-dagen. Seks af parrene kom helt uanmeldt, hvoraf nogle var kørt fra Ikast-Brande og Løvel for at fejre deres kærlighed i kirken i Viborg.  

- Der kom flere par, end vi havde regnet med, men det bekræfter os bare i, at det var godt, vi valgte at holde sådan en dag. Det er en stor glæde at vie folk og fejre deres kærlighed, siger sognepræst i Vestervang Kirke Hildur Kaaber Ahrenkilde, der var initiativtager til dagen.  

De seneste år har hun undret sig over, at mange par i sognet vælger at få deres børn døbt i kirken, men er gift på rådhuset. Det ville hun finde en forklaring på.  

- Jeg forhørte mig hos flere af dåbsforældrene, og det viste sig, at de troede, at et ja i kirken også betød ja til en stor lørdagsfest med alt, hvad der hører til. I stedet var de gået på rådhuset, fordi de så det som det nemme og billige alternativ. Det er ærgerligt, for vi kan jo tilbyde det samme i folkekirken. Vi har plads til, at man kan få det bryllup, man ønsker sig, siger Hildur Kaaber Ahrenkilde. 

Hun fortæller, at også de mange salmer og højtideligheden ved en stor lørdagsvielse kan virke fremmed for par, der ikke er vant til at komme i kirken. Samtidig oplever mange, at det kan være svært at fylde kirken ud med gæster, hvis de har en lille familie eller et begrænset netværk. Med drop in-bryllupperne giver man de par et tilbud, som de kan se sig selv i. Her bliver der kun sunget en salme eller to, og det er en selvfølge, at der ikke er fyldt på kirkebænkene. 

- Som kirke må vi se på, hvorfor vi bliver valgt fra – og sørge for, at vi bliver valgt til. Traditioner skal holdes i hævd, og vi piller ikke ved ritualet. Men vi må også følge med tiden og forholde os til, hvad folk faktisk efterspørger, siger Hildur Kaaber Ahrenkilde, der har hentet inspiration fra Københavns Stift, hvor man har holdt drop in-bryllupper i flere år.  

- Glæden, kærligheden og romantikken bliver ikke mindre af, at vi holder det mere minimalistisk. Der er stadig tårer i øjenkrogen, når der bliver sagt ja, tilføjer hun.    

På parrets præmisser  

Bente-Alma Asta Olsen og Halmus Lassen er enige i, at de mere uformelle rammer ikke satte en stopper for kærligheden og romantikken - snarere tværtimod.  

- Det var en meget fin og personlig oplevelse. Måske holder vi en stor fest på et senere tidspunkt, men for nu var det dejligt, at vi bare kunne fokusere på hinanden, siger Halmus Lassen, der bor i Viborg sammen med sin kone og datter. 

Ligesom så mange andre var parret ikke klar over, at de kunne blive viet i kirken under mere uformelle rammer med præst, organist, et kort vielsesritual og en kransekage. Netop derfor slog de til, da de så en reklame for drop in-bryllup.    

- Jeg er troende, og derfor har jeg altid drømt om et kirkebryllup. Men jeg kan ikke se mig selv i en stor fest med mange mennesker, og lige nu har vi heller ikke økonomien til det. Men pludselig stod vi med en mulighed, vi slet ikke troede var der. Så måtte vi gribe den, siger Bente-Alma Asta Olsen.  

Hun glæder sig over, at de uformelle rammer og den meget begrænsede planlægning gjorde det nemmere for hende at nyde dagen.  

- Hvis vi skulle holde en stor fest, ville jeg være helt drænet på forhånd af al planlægningen. I stedet kunne jeg bare nyde dagen sammen med Halmus, siger hun. 

Gentager succesen 

Med succes i bagagen har Hildur Kaaber Ahrenkilde planer om at arrangere flere drop in-bryllupper i Vestervang Kirke. Næste gang bliver lørdag 14. februar 2026, hvor kirken igen slår dørene op for par, der vil markere kærligheden.  

- Det er dejligt, at parrene kommer og vil vies her hos os. Jeg ser frem til at gøre det igen. Men mit største ønske er, at flere par vil ringe til deres lokale kirke og undersøge, om de ikke også kan tilbyde en vielse med rammer, der passer til parret. For den lokale tilknytning er vigtig. Det er gennem den lokale kirke, vi kan bevare kontakten, invitere til babysalmesang, familieaktiviteter og meget andet, siger Hildur Kaaber Ahrenkilde.  

- Uanset hvad, så er drop in-bryllupperne med til at sætte en samtale i gang om, hvad det vil sige at blive gift i folkekirken – og hvilke muligheder der er. Det må være første skridt, så vi får åbnet kirken mere op og får inviteret folk indenfor, der måske ikke naturligt finder til frem os, siger Hildur Kaaber Ahrenkilde.