AI må ikke gøre præsterne dumme og dovne

Den kunstige intelligens kan sagtens fungere som præstens sparringspartner, hvis man husker at kombinere den med sin kritiske sans, mener Søren R. S. Jacobsen, der er sognepræst i Rind.

-En prædiken bør indeholde en udlægning af en bibeltekst på en teologisk velfunderet og livsnær måde, der sigter mod at opbygge, trøste og vejlede menigheden i deres trosliv og relationer til Gud og andre

Sådan svarer Googles kunstige intelligens, hvis man spørger den, hvad en prædiken bør indeholde.

Det kan naturligvis være en udfordring at levere en teologisk velfunderet og livsnær tale fra prædikestolen søndag efter søndag, så mange præster opsøger fysiske og elektroniske opslagsværker efter inspiration.
Med AI – internettets kunstige intelligens – har præsterne fået et nyt værktøj i skrivebordsskuffen på kontoret. Vel at mærke, hvis det bruges med omtanke og en vis mængde sund skepsis, mener Søren R. S. Jacobsen, der er sognepræst i Rind og Kollund sogne.
Han var hurtigt ude af starthullerne og har allerede gennem nogle år regelmæssigt brugt AI som hjælp til prædikenskrivning, konfirmandundervisning og andre dele af præstegerningen, og han har gjort sig erfaringer med både styrkerne og svaghederne ved kunstig intelligens.

Tjekker kilderne

Hvis Søren R. S. Jacobsen mangler svar på konkrete spørgsmål eller for eksempel har brug for inspiration til fortolkning af en bibeltekst, bruger han ofte AI-tjenesten Copilot, som er en del af den Office-pakke, der følger med folkekirkens computere.
I løbet af et webbaseret splitsekund kan han få et svar, som ofte er brugbart, men det hører med til brugen af AI, at man selv skal sørge for at vurdere svarets værdi.

– Jeg tjekker altid de kildeangivelser, som kommer med svaret. Kildekritikken er meget vigtig, når man bruger AI, siger Søren R. S. Jacobsen.

For der er jævnligt fejl og mangler i de svar, som den kunstige intelligens kommer med.
Men det ligger jo i begrebet intelligens, at man lærer af sine fejl, og Søren R. S. Jacobsen ser også, at fejlene bliver færre i de svar, som han finder ved hjælp af AI.
Og så har han også selv lært, hvordan han kan få bedre svar, for et svar fra AI er ikke bedre end det spørgsmål, der bliver stillet.

– Man skal lære at bruge den rigtige formulering og nogle meget præcise ord, når man spørger AI om noget, siger han.

AI må ikke skrive prædikenen

Da AI for nogle år siden blev en kendt og brugt forkortelse, blev den mødt med stor skepsis, også i forbindelse med kirken, for skulle det nu være en computer, der skulle til at skrive præstens prædiken?

– Jeg er meget bevidst om, at AI ikke skal skrive min prædiken. Det ville svare til, at jeg gik på prædikestolen med en tekst, der er skrevet af en anden. Det bliver kunstigt, og derfor gør jeg det ikke.
Men jeg bruger AI som et værktøj og en sparringspartner, og jeg kan for eksempel bruge AI til at læse min egen prædiken igennem og få feedback.
Jeg er så heldig at have kolleger i huset, som også kan give mig feedback, men de er jo ikke altid til rådighed, og så kan det være en hjælp at spørge AI.
Det må også kunne være en hjælp for præster i landsognene, der ikke har kolleger omkring sig, siger Søren R. S. Jacobsen.

Korrektur og illustrationer

Søren R. S. Jacobsen bruger også AI til korrekturlæsning af tekster, der skal sendes ud af sognehuset i Lind, hvor han har kontor, og så bruger han det i forbindelse med kommunikation med sognenes ukrainske venskabsmenighed, for det AI-baserede oversættelsesværktøj er efterhånden blevet ganske pålideligt.
Derudover bruger han en AI-billedgenerator til at lave illustrationer til gudstjenester og i forbindelse med konfirmandundervisningen, hvor det er meget naturligt at inddrage den kunstige intelligens.

– Vi har for eksempel kørt et forløb, hvor eleverne skulle få AI til at forklare en lignelse, og så skulle de efterfølgende genfortælle lignelsen og vurdere, om de var enige i AI’s fortolkning.
Det fungerede faktisk meget godt, så der er bestemt muligheder for at bruge værktøjet i undervisningen, siger Søren R. S. Jacobsen.

AI er ligeglad

Efter nogle års brug af værktøjet er han selv blevet mere bevidst om den kunstige intelligens’ begrænsninger, for dem er der en del.

– Man kan sagtens få AI til at generere et svar i forbindelse med sjælesorg, men man vil aldrig kunne føle sig set og rummet af den kunstige intelligens.
Det gælder blandt andet ved de samtaler, jeg har i forbindelse med dåb og bryllupper og andre kirkelige handlinger, siger Søren R. S. Jacobsen.

-Selvom AI er trænet til at kommunikere meget venligt og imødekommende, så kan AI aldrig fange nerven og fornemmelsen i de øjeblikke, der opstår under en samtale. Det kan godt være, at den kunstige intelligens kan lyde empatisk, men man må aldrig glemme, at den dybest set er ligeglad, tilføjer han Søren R. S. Jacobsen.

Er selv blevet mere skeptisk

 Søren R. S. Jacobsen konkluderer på baggrund af sine erfaringer også, at AI sagtens kan være en hjælp i præsters arbejdsdag, hvis det bliver brugt på den rigtige måde.

– Der har blandt præster været to grupperinger: dem der ikke ville røre ved AI, og dem der omfavnede det.
De senere år er modpolerne vendt lidt rundt, og jeg er også selv blevet mere skeptisk, end jeg var i begyndelsen. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg arbejder med en maskine, der tager fejl, og som dybest set kun bygger på det, som jeg selv har fortalt den. Der er stadig masser af muligheder for at bruge AI, men vi skal være opmærksomme på, at AI helt overordnet kan gøre os dumme og dovne, hvis vi ikke bruger det med en skeptisk og kritisk tilgang, siger Søren R. S. Jacobsen.