Dronningens design
i domkirkens rum
Ved en festgudstjeneste i Viborg Domkirke deltog H.M. Dronning Margrethe II i indvielsen af en ny messehagel, som hun selv har designet og broderet. Den blå hagel, i samme stof som bispekåben, forener symbolik og håndværk, så evangeliet bliver til forkyndelse i stof og tråd.
Dronningens besøg og indvielsen
Søndag den 17. august 2025, var der højtid og forventning i Viborg Domkirke, hvor Dronningen deltog i indvielsen af domkirkens nye messehagel. Værket er blevet til ved privat donation, og med sit farvespil kan det bæres året rundt i gudstjenesterne.
Blå som Marias farve
Hagelen er syet i blåt engelsk damask i samme kvalitet som bispekåben. Den dybe blå farve peger på, at domkirken er indviet til Jomfru Maria, som er hendes farve. Valget løsriver sig fra de traditionelle liturgiske farver, så hagelen kan bruges ved både højmesser og særgudstjenester.
Forsiden: Evangeliernes kerne
På forsiden er evangelisterne afbildet gennem de klassiske symboler: ørnen, tyren, løven og mennesket med vinger. De er ordnet i et kors, der leder tanken mod både livstræet og Jesu kors, og i midten står Kristusmonogrammet. Broderierne er holdt i røde nuancer, inspireret af Joakim Skovgaards fresker i domkirken, så motiv og kirkerum taler sammen.
Bagsiden: Femten liljer, flammer og menighed
På ryggen løber en bort med femten røde liljer. Liljen er en gammel kristen figur for tro og hengivenhed, men bladene kan også læses som ild – en hentydning til pinsens flammer og evangeliets udbredelse. I liljernes blå centre aner man nøgleformer eller menneskeskikkelser, der kan være et billede på menigheden, som præsten bærer på ryggen under gudstjenesten.
En prædiken i stof og tråd
Ved indvielsen blev det understreget, at hagelen ikke kun er et kunstværk – den er teologi omsat til tekstil, et stykke forkyndelse, der lader Kristus være evangeliets centrum, mens Helligånden stadig virker i vores tid. Sådan bindes domkirkens tradition og nutid sammen i et enkelt liturgisk klæde.
Et varigt aftryk
Den nye messehagel føjer sig naturligt til domkirkens kunstneriske arv og bliver et centralt liturgisk klæde i årene fremover.
