Vil du døbes? Nyt ritual skaber nærvær og forståelse

I Frederiks Kirke forsøger man at gøre dåben til en oplevelse, der mærkes – og forstås – af både store og små. Her blev tre børn døbt med nye ord i dåbsritualet, som taler i øjenhøjde.  

Det summer af børnelatter, hurtige små fodtrin og tyssende forældre, der forsøger at holde styr på de mange krudtugler, der er med i kirke denne lørdag i august.  

For ikke alene er der tre børn, der i dag skal døbes ved en dåbsgudstjeneste i Frederiks Kirke. Samtidig har en stor del af dagens dåbsgæster en alder, hvor de synes, det er spændende at stikke fingrene i det dåbsvand, som inden længe skal på hovedet af deres lille ven eller veninde.   

Her må børn gerne fylde – og det gør de. Selvom der altid er plads til børnene i Frederiks Kirke ved Viborg, så er denne dag skruet ekstra op for en gudstjeneste i øjenhøjde.  

Lige nu afprøver man nemlig mulige bud på nye dåbsritualer i folkekirken. En af testkirkerne er Frederiks Kirke, hvor Luna Manohararajah Siig lørdag 16. august – traditionen tro - blev døbt iført sin hvide dåbskjole. Men selve dåbsritualet var anderledes. Det indeholdt nye sproglige formuleringer, nye bønner og nye bibellæsninger.  

For hendes far var det en særlig oplevelse.  

- Jeg kommer ikke så ofte i folkekirken, så for en som mig, er det vigtigt, at tingene bliver sagt i et sprog, som jeg kan forstå – og så jeg kan forholde mig til det. Det synes jeg, at jeg kunne med det nye dåbsritual. Med de ord, der blev sagt, følte jeg ikke, at jeg kunne gøre tingene forkert. Det var meget nemmere for mig at træde ind i, siger Ajanthan Manohararajah Siig.  

Lunas mor, Mathilde Grethe Manohararajah Siig, er enig: 

- Der var ikke så meget prædiken over det. Det var en snak i øjenhøjde med os, og det gjorde noget rigtig godt, siger hun.   

Væk med hokus pokus 

Årsagen til testforløbet i Frederiks Kirke er, at en dåbskommission lige nu undersøger, om det er tid til et nyt dåbsritual i folkekirken. Som en del af det arbejde tester man derfor forskellige variationer rundt i flere af landets kirker, så man sammen med menighed, præster, menighedsråd og dåbsfamilier kan finde frem til de helt rigtige ændringer i et nyt ritual. 

- At et menneske bliver døbt, er det vigtigste, men det er også vigtigt, at vi kan forholde os til de ord, der bliver sagt. Ellers kommer præstens ord til at lyde som hokus pokus. Det betyder ikke, at de store ord skal pilles ud af ritualet. De skal bare siges i et sprog, som alle kan forstå. Det er en vigtig opgave for kirken at blive ved med at fortolke ind i den tid, vi lever i. Vi skal ikke gro fast, siger sognepræst Gitte Thorsøe, der tester det mest vidtrækkende af tre modeller. Det betyder mange nye formuleringer, nye bønner og nye tekstlæsninger. 

- Vi går planken ud og gør det så anderledes, som vi kan komme til. Jeg var meget skeptisk på forhånd, men jeg synes faktisk, at ritualet fungerer rigtig godt. Det opleves meget nærværende. Endda rørende, siger hun.  

Særligt er hun glad for en ny formulering, der lyder, at man ” aldrig kan falde ud af hans (Guds) favn”.  

- Det er store ord, men det er noget, man kan forstå, siger hun. 

Oplevelse af nærvær  

Det er ikke kun Gitte Thorsøe, der havde oplevelsen af, at testritualet opleves mere vedrørende og nærværende.  

Udover Luna Manohararajah Siig blev også to andre børn døbt ved gudstjenesten. En af dem var Thilde Dahlberg Lomholt. 

Hendes far, Frederik Dahlberg Lomholt, var begejstret for den nye tilgang til ritualet.  

- Jeg synes, det var en meget mere nærværende oplevelse – både på grund af ordvalgene, men også fordi præsten forstod at tale naturligt uden at virke oplæsende. Det virkede mere nutidigt, og det er et godt løft. Måske kan det være med til at ramme yngre kirkegængere som mig selv, siger Frederik Dahlberg Lomholt, der fik døbt datteren sammen med sin kone Jill Dahlberg Lomholt.  

Flere af dåbsforældrene oplevede desuden dåbsritualet som mere positivt end det gamle. I den lange tilspørgelse i det oprindelige ritual bliver man spurgt til, om man forsager djævlen. Men det var udeladt ved den dåbsgudstjeneste, som de var en del af. I stedet nævntes forsagelsen alene i trosbekendelsen, som siges i fællesskab med menigheden lige inden dåbsritualet.  

Pas på højtideligheden 

Selvom opbakningen var stor blandt dåbsforældrene i Frederiks Kirke, så gjorde flere af dem sig også overvejelser om, hvorvidt højtideligheden forduftede fra ritualet, når sproget og opbygningen af gudstjenesten fik en mere uformel tone.  

Det gælder særligt Karina Linnea Andreasen, der fik sit fjerde barn – Holger - døbt sammen med sin mand Casper Østergaard Andreasen. 

- Jeg forstår ideen i at gøre det mere moderne, men jeg foretrækker det gamle ritual. Det var mere højtideligt og formelt. Med de spørgsmål, der stilles og de ord, der er sagt i mange generationer, er det med til tydeligt at markere, at der sker noget helt særligt i dåben, siger hun. 

De refleksioner genkender sognepræsten Gitte Thorsøe.  

- Jeg kan godt forstå betragtningen, for det er jo en balancegang. Der er også noget fedt over, at det er noget mystisk, man ikke helt forstår – og sådan er dåben jo. For nogen kan det måske trække mystikken ud af dåben, hvis det gøres alt for let tilgængeligt. Men jeg har nok mere haft blik for, at det skulle være til at forstå. Det synes jeg er så utrolig vigtigt, siger Gitte Thorsøe.  

For Mathilde Grethe Manohararajah Siig er der dog ikke nogen frygt for, at de mere forståelige ord udvander højtideligheden.  

- Alene det, at man er i et særligt, historisk rum, og at præsten er iført sin præstekjole, er med til at gøre ritualet højtideligt. Så behøver sproget ikke være gammelt for at sætte den rette stemning, siger hun.  

De tre modeller for et muligt nyt dåbsritual testes frem til udgangen af 2025. Alle kirker er inviteret til at deltage, men i hvert stift er også udvalgt tre kirker fra land by og forstad, som indgår i et mere forpligtende samarbejde om test af dåbsritualerne. I Viborg Stift gælder det Holstebro Kirke, Frederiks Kirke og Baunekirken i Tjørring. I løbet af testperioden får de besøg af en arbejdsgruppe under dåbskommissionen, der laver interviews med både præster, menighedsrådsmedlemmer, kirkegængere og dåbsforældre.