Vi skal turde tænke nyt 
– uden at give slip på det, der bærer os

Efter 35 år som præst – heraf en årrække som provst i Salling – er Susan Aaen begyndt som teologisk udviklingskonsulent i Viborg Stift. Med sig bringer hun erfaring, nysgerrighed og et håb om en folkekirke, der tør forandre sig.

Af Henrik Helms

Efter 35 år i præstetjeneste har Susan Aaen skiftet retning. 1. oktober trådte hun ind ad døren som ny teologisk udviklingskonsulent i Viborg Stift – og dermed ind i en hverdag, hvor hun for første gang i sit arbejdsliv ikke står på prædikestolen eller sidder på provstikontoret. Hun havde ellers forestillet sig, at hun en dag skulle fejre 40-års jubilæum som præst. Men undervejs voksede følelsen af, at det var tid til noget andet.
– Jeg blev enig med Vorherre om, at vi måtte finde en ny vej., fortæller Susan Aaen med et eftertænksomt smil.

Tre årtier i forandring

Den nye teologiske udviklingskonsulent tager mange års erfaring med sig ind i sin nye rolle. Siden hun blev ordineret, har hun oplevet, hvordan både præsterollen og kirkelivet har ændret karakter i de 35 år, hun har arbejdet i folkekirken, Men hun ser ikke forandringerne som et tab, men som en bevægelse, hun har været en del af.
– Jeg har aldrig syntes, at status quo var interessant nok. Det at få idéer har altid været min drivkraft, og sådan er det stadig, siger hun.
Hun har gennem årene arbejdet for at skabe fornyelse uden at slippe forankringen i det teologiske. En balance, hun nu skal hjælpe andre med at finde.

Kirke i tiden – og i fremtiden

Som teologisk udviklingskonsulent er Susan Aaen optaget af, hvordan folkekirken bedst kan være kirke både i nutiden og i det, der venter forude.
– Det handler ikke kun om at være kirke i tiden og til tiden, men om at være kirke i fremtiden. Vi må hele tiden være opmærksomme på, hvad der bobler af tanker og tendenser omkring os, siger hun.

Hun ser det som sin opgave at omsætte de strømninger, der præger samfundet, til teologisk retning og praksis.
– Vi skal turde tænke nyt. Men vi skal gøre det med teologien som fundament, understreger hun.

Når tradition og fornyelse mødes

Spørgsmålet om, hvorvidt teologi og udvikling kan gå hånd i hånd, får Susan Aaen til at smile.

– Hvis tradition og fornyelse ikke kunne gå hånd i hånd, så sad vi jo ikke her 2.000 år efter, at Kristus stod op af graven. Det er jo, fordi nogen stadig synes, det er vigtigt, at Gud blev menneske, siger hun eftertænksomt.
At finde et sprog for troen i dag er ifølge hende en af folkekirkens vigtigste opgaver.

– Gud er svær at rumme i køen i Brugsen. Vi skal finde måder at tale om troen på, der giver mening i et nutidigt sprog – men uden at gøre troen til en modevare, uddyber hun

Hun oplever, at teologiske begreber som nåde og tilgivelse i stigende grad dukker op på uventede steder.

– Det er vores opgave at gribe det, når mennesker begynder at tale teologisk uden, at de selv ved det. Der ligger en stor mulighed for at genopdage troens sprog i hverdagen, siger Susan Aaen.

Når fællesskabet viser sin styrke

Susan Aaen bor i Glyngøre og ved, hvad fællesskab kan udrette. Da byen samledes for at fejre cykelrytteren Jonas Vingegaards sejre, mærkede hun, hvordan samarbejde og engagement kan vokse frem af en fælles begejstring.

– Det var noget af det mest bevægende, jeg har været med til. Det begyndte som et lille opslag på Facebook, og inden aften[AW3]  var vi hundredvis af frivillige, der stod klar. Der var ingen konflikter, kun fællesskab. Det viser, hvad der kan ske, når folk vil noget sammen, fortæller hun.

For hende er det et billede på, hvordan kirken kan være et levende fællesskab.

– Vi skal turde sige: Det her kunne være sjovt – skal vi lege? Det er sådan, det begynder, siger hun med et grin.

Folkekirken i forandring

At folkekirken står midt i store forandringer, er Susan Aaen ikke i tvivl om. Hun ser det ikke som en trussel, men som et kald til handling.
– Nyheden om, at det kun er lidt over halvdelen af alle børn i Danmark nu bliver døbt, kalder på refleksion. Det udfordrer os til at finde ud af, hvad de unge forældre tænker og tror. Mange melder sig ikke ind – men de melder sig heller ikke ud af troen, siger hun.

Hun holder en kort pause, før hun fortsætter:

– Hvis vi som kirke på forhånd giver op, kan vi lige så godt blive liggende i sengen om morgenen. Der er masser af håb – og masser af opgaver. Vi skal bare finde nye veje til at møde mennesker.

Billedtekster:

Glyngøre Kirke set fra luften – en del af den virkelighed, Susan Aaen kommer fra og stadig bor midt i, men nu ser med nye øjne som udviklingskonsulent.

– Vi skal turde tænke nyt. Men vi skal gøre det med teologien som fundament, siger Susan Aaen, der 1. oktober tiltrådte som teologisk udviklingskonsulent i Viborg Stift.