At tage imod nye mennesker

Noget af det, der gjorde særligt indtryk på mig i år, var de mange nye ansigter. Vi kunne byde velkommen til en stor gruppe nye præster, og det er glædeligt. Mange af dem er unge, de er alle engagerede og fulde af lyst til at gøre en forskel i de sogne, de nu bliver en del af. 

Det glæder mig og jeg ved, at det glæder menighedsråd og menigheder rundt omkring i stiftet. Mange steder har man ventet længe på at få en fast præst, og nu kan arbejdet med det lange perspektiv igen finde sin rytme. 

Men at få en ny præst er ikke blot et spørgsmål om at besætte en stilling. Det handler om at tage imod et menneske. 

Når kirken bliver levende 

En ny præst skal finde vej ind i et lokalsamfund, lære mennesker at kende og forstå de relationer og historier, som allerede findes. Derfor er det afgørende, at menighedsråd, medarbejdere og frivillige hjælper med at åbne døre. 

Hvem er det vigtigt at møde? Hvilke fællesskaber skal man kende? Hvor er de mennesker, som måske har brug for en præst, men som ikke selv finder vej til præstekontoret? 

Det er i mødet mellem mennesker, og evangeliets forkyndelse, at kirken bliver levende. 

Samtidig har vi i stiftet et ansvar for at hjælpe de nye præster godt i gang. Derfor arbejder vi målrettet med introduktionsforløb og netværk, så ingen står alene med opgaven. Præstelivet bæres ikke kun af den enkelte, men også af kollegiale fællesskaber, hvor vi lærer af hinanden og deler erfaringer. 

At tage imod en ny minister 

Mens vi var samlet til præstestævne, fik Danmark samtidig en ny regering – og folkekirken en ny kirkeminister. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde Ida Auken velkommen. Hun kommer med en teologisk baggrund og et indgående kendskab til kirkens verden, og jeg ser frem til samarbejdet. 

På samme måde som vi opfordrer menighedsråd og menigheder til at tage godt imod nye præster, har vi nu også en opgave i at tage imod et nyt menneske i kirkeministeriet. Møde hende med åbenhed, nysgerrighed og positive forventninger. Men også med en klar bevidsthed om de opgaver, der ligger foran os. Og klare meldinger til den nye minister om, hvor det er vi har brug for hendes hjælp.  

For et godt samarbejde med Kirkeministeren begynder på samme måde som et godt samarbejde i sognet: med relationer, samtaler og en fælles forståelse af den opgave, vi er sat til at løse. 

Der ligger flere store opgaver foran os. Arbejdet med stiftsgrænserne er en af dem. Her skal vi sikre, at vi også i fremtiden har bæredygtige stifter, der kan skabe gode rammer for kirkens liv og arbejde. 

En anden vigtig opgave handler om forholdet mellem folkekirken og staten. Erfaringerne fra afskaffelsen af store bededag viste, hvor vigtigt det er med dialog og gensidig respekt. Folkekirken er en del af det danske samfund, men den har også et særligt ansvar for troens og kirkens egne anliggender. Den balance skal vi værne om. 

Endelig ser jeg også en opgave i, at vi som folkekirke bliver bedre til at tage imod de mennesker, der kommer til Danmark udefra. 

Når vi ser på vores medlemsudvikling, står det klart, at mange mennesker med kristen baggrund fra andre europæiske lande aldrig finder vej ind i folkekirken. Det kalder på eftertanke. Hvordan kan vi blive bedre til at byde velkommen? Hvordan kan vi gøre det lettere at finde ind i de fællesskaber, som allerede eksisterer? 

Hvordan møder vi et nyt menneske 

Måske er spørgsmålet i virkeligheden det samme, som når vi tager imod en ny præst: 
Hvordan møder vi et menneske, så det oplever sig set, ventet og velkomment? 

Det er et spørgsmål, der rækker langt ud over ansættelser og medlemsstatistikker. Det handler om kirkens væsen. For kirken vokser ikke først og fremmest gennem planer og strukturer. Den vokser, når mennesker tager imod hinanden. 

Det gælder den nye præst. 
Det gælder den nye minister. 
Og det gælder det menneske, som for første gang træder ind ad kirkedøren. 

Med ønsket om en god sommer. 

Henrik Stubkjær 
Biskop Viborg Stift