Fra klimakrise til Generation Z

Af Henrik Helms

Fra de historiske kældre under Bispegården til samtaler om Generation Z blev deltagerne inviteret til at se på de store bevægelser, der præger både samfundet og kirken netop nu.

Det spørgsmål dukkede op igen og igen gennem stævnets oplæg, debatter og samtaler.

Når skaberværket kalder på nye svar

Klimaforandringerne udfordrer ikke kun politikere og forskere. De udfordrer også kirkens forståelse af menneskets plads i verden.

Teolog og forsker Margrethe Kamille Birkler satte fokus på de nye klimateologiske strømninger, der forsøger at formulere et sprog for menneskets ansvar i en tid, hvor forholdet mellem mennesker, natur og skaberværk fylder mere end tidligere.

Spørgsmålene er store, men samtidig dybt konkrete: Hvordan taler kirken om ansvar? Hvordan forstår vi vores relation til skaberværket? Og hvordan forkynder vi håb i en tid, hvor mange oplever bekymring for fremtiden?

Mennesket før systemet

Også i de teologiske oplæg blev spørgsmålet om mennesket stående centralt.

Dr.theol. Jesper Tang Nielsen satte fokus på, hvordan teologiske strømninger påvirker den måde, kirken prædiker og forstår sig selv på.

Bag de akademiske diskussioner gemte sig et grundlæggende spørgsmål om balancen mellem fællesskab og individ, mellem ansvar og frihed.

Et spørgsmål som på forskellig vis løb gennem hele stævnet.

En nysgerrig kirke til nysgerrige unge

Når blikket rettes mod de yngre generationer, bliver spørgsmålene ikke mindre aktuelle.

Ungdomsforsker Søren Østergaard pegede på, at unge i dag ikke nødvendigvis mangler muligheder. Til gengæld lever de i en verden med flere valg, flere forventninger og større kompleksitet.

Samtidig ser han en længsel efter fællesskaber, hvor man kan høre til uden først at skulle præstere.

Hans opfordring til kirken var enkel:

-Nysgerrige unge kræver en nysgerrig kirke.

Kirken skal ikke først og fremmest forsøge at være smart eller moderne, men være optaget af de mennesker, den møder.

I folket, med folket og for folket

Den tanke gik igen i stævnets afsluttende paneldebat om folkekirkens fremtid.

Her blev det tydeligt, at der findes forskellige perspektiver på kirkens vej frem, men også et fælles ønske om, at folkekirken fortsat skal være en nærværende del af samfundet.

Professor Peter Lodberg sammenfattede det i en formulering, som mange af deltagerne kunne nikke genkendende til:

-Folkekirken skal være i folket, med folket og for folket.

Sammen om opgaven

Mellem oplæg og debatter var der også plads til pilgrimsvandring, samtaler om grøn omstilling, historiske fortællinger i Bispegårdens kældre, fællessang og festmiddag.

For stiftspræstestævnet handler ikke alene om faglig inspiration.

Det handler også om at mødes som kolleger.

I et stift, hvor mange nye præster er kommet til de senere år, bliver fællesskabet en vigtig del af opgaven. Ikke som et mål i sig selv, men som en påmindelse om, at præstegerningen aldrig bæres alene.

Og måske var det netop den erkendelse, der bandt årets stiftspræstestævne sammen:

At folkekirken står midt i store forandringer. Men også at dens vigtigste opgave stadig er den samme som altid – at møde mennesker med håb, mening og fællesskab.