Budget
Fællesfondens budget og landskirkeskatten bliver fastsat efter høring af en budgetfølgegruppe. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet. Budgetfølgegruppens indstilling om budgettet er afgivet efter, at budgetfølgegruppen har holdt et budgetsamråd med en repræsentant fra hvert af de 10 stifter samt en observatør for Den danske Præsteforening og en fælles observatør for de øvrige faglige organisationer i folkekirken.