En sand klippe
Af sognepræst Poul Nygaard Kristensen
Illustration: Henrik Helms
Den som hører og handler derefter… Handler det hele ikke om at tage imod? Om nåde der er rakt mig? Hvad så hvis jeg fejler? Kommer til kort? Er det hele så bygget på sand? Eller findes der en sand klippe, der kan bære mig, selv når det ikke lykkes? Skal jeg score lutter 12-taller, for at være med hos Gud?
Måske er det omvendt? Hvis jeg hører – sådan virkelig hører – ikke blot med ørerne, men også med hænderne og fødderne, hører med hjertet, selv med munden og de ord, jeg siger: Kan jeg så lade være at handle derefter? Er Gud et fundament så stærkt, at det sender mig ud i verden, uperfekt og på vej, men med gerninger at gøre i hans navn? Er han en sand klippe, som jeg kan stå på, uanset hvad livet bringer?
