Svøbt
Af sogne og sygehuspræst Troels Laursen
Illustration: Henrik Helms
Svøbt. Hele to gange står der, at barnet blev svøbt. Hvorfor skal vi vide det? Det er vel helt normalt, at man beskytter det nyfødte barn i et klæde, hvad enten barnet fødes på en toptunet moderne hospitalsafdeling i dag eller i en snavset stald for 2000 år siden. Hvorfor skal vi vide det? For at blive mindet om, at inden under svøbet er barnet nøgent, for at han skal nemlig leve et menneskeliv med al den sårbarhed og udsathed, som det indebærer.
Fra fødslen i stalden til døden på korset. Nøgenhed og sårbarhed hører livet til. Uomgængeligt og ikke kun som svaghed og udleverethed, men også som en styrke og evne. Fordi vores nøgenhed og sårbarhed er forudsætningen for, at vi kan mærke livet med alt, hvad det indeholder, mærke, hvor dyrebart det er, og mærke, hvem vi er. Og derfor blev Gud menneske for at føle med os.
Det er denne følsomhed og sårbarhed, der gør, at Gud kan mærke og føle os, og det er denne store glæde for os denne juleaftensdag: At Gud mærker os, som vi mærker hinanden.
