Når alting går op…

Pinsen er Vorherres glædestransfusion. Når Helligånden rammer os, så kommer glæden tit ganske overrumplende. Som f.eks. en pludselig glæde over at være døbt. Og knap har glæden sat sig i mig før end jeg og den er på vej andre steder hen. Men i grunden tror jeg, at det er disse små kig ind i mit og Guds fællesliv, der bærer mit liv.

Gud dømmer mig ikke. Gud danner mig derimod. Gør mig ny. Giver mig en chance. Igen og igen. Du giver mig ganske enkelt kræfter, Gud. Og jeg får allermest af dig, når jeg selv har allermindst. Det skal jeg huske. For glædestransfusionen har det jo med at aftage. Jeg forfalder så let til at synes, at du ikke gør dig særlig meget umage i mit liv. Specielt, når jeg er træt. Men så drypper du en lille bitte dråbe af hellig kraft ned i min tilværelse. Dåbens kraft bliver strakt ud til at virke hele livet igennem.