Fortsæt til hovedindholdet
22. februar 2026

Vi spørger ofte: Hvem er vigtigst, størst, først?

Af sogne og sygehuspræst Troels Laursen

Foto: Henrik Helms

Måske afspejler den ulykkelige tid, vi lever i, netop denne misundelse og kamp om betydning.

Det groteske i dagens tekst er, at disciplene skærtorsdag aften – lige før Jesus dør – diskuterer, hvem af dem der er mest betydningsfuld, og forsikrer, at de aldrig ville svigte ham. Småligt og forargeligt, ja, men ikke ualmindeligt; enhver, der har stået ved et dødsleje, kender strid om småting, arv og gamle sår. Det ualmindelige er Jesu insisteren på, at for Gud handler det ikke om rang, styrke eller prestige. Kærligheden regner ikke sådan; den skelner ikke mellem de elskede, men sætter sig selv til side for den anden.

Og netop det skal hjælpe os til at løfte blikket, slippe misundelsen og tjene hinanden. Lad det lykkes i Jesu navn.

Fakta

Lukas evangeliet kapitel 22, vers 24-32

De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.

Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«