Fortsæt til hovedindholdet
Forside•Inspiration•Liiige et øjeblik•1904 På sporet af Kristus
19. april 2026

På sporet af Kristus

Af sognepræst Ruth Folmersen

Illustration: Henrik Helms

Der er jævnligt nogen der siger, at min bror ligner min far. Det gør jeg også, ligner, det er ansigtet, hagens form, min søn gør også, ligner min far, det er hagen og det er tindingerne.

Man kan se på os, at vi hører sammen.

Når man møder mange børn, er det skønt at kunne kende dem på travet: du er en Pedersen, det kan jeg se! Så bliver det barn lettere at huske det barn og jeg ved lidt mere, for jeg kender hans baggrund, ved hvor han kommer fra.

Disciplene kender til alle fortællingerne om Gud Herren, de kender Skaberen, men det er svært at få helt greb om sønnen, er han eller er han ikke?

Hvordan kan vi se at Faderen og sønnen de er ét?

De samme høje tindinger, travet, opstandelsen eller kærligheden?

Fakta

Johannes evangeliet kapitel 10, vers 22-30

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

Et kort øjeblik
til eftertanke 

Liiige et øjeblik er en ugentlig, kort refleksion, der knytter sig til søn- og helligdagenes tekster.
Ikke lange forklaringer, men et par linjer, der hjælper os med at stoppe op, mærke efter og finde et lille fokus midt i alt det praktiske, der fylder ugen.

Se alle øjeblikke ved at klikke her