Fortsæt til hovedindholdet
18. januar 2026

Længsel efter klarhed

Af sognepræst Jens Carl Moesgaard Nielsen

Illustration: Henrik Helms

Mange bærer i sig en længsel efter klarhed, mening og forløsning. Tilværelsens og livets uforudsigelighed og alt det hjerteskærende, der sker i verden, kan lamme os i afmagt og mismod.

Man kan dulme eller svække længslen ved at fylde hullet i hjertet og knuden i maven med underholdning og overfladisk glæde, men dybt inde bor længslen stadig.

Kvinden ved brønden i Sykar, som Jesus møder, bærer sådan en længsel i sig. Hendes liv er en daglig kamp for at få det hele til at hænge sammen. Samtidig har hendes liv været fragmentarisk og omskifteligt (hun har været gift syv gange) og da hun møder Jesus, vækkes en længsel efter klarhed, mening og forløsning. Når Messias kommer, vil han fortælle os alt, siger hun til Jesus. Jesus ser på hende og siger: Det er mig, den, der taler til dig. Og alting forandres for hende! Hun er set og fundet og mærker knuden i maven løsne sig.

Fakta

Johannes evangeliet kapitel 4, vers 5-26

Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.

En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.«

Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«

Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den, der taler til dig.«