Fortsæt til hovedindholdet
17. maj 2026

For at verden skal tro

Af sognepræst Mikael Holst Kongensholm

Illustration: Henrik Helms

Nytter det egentlig noget? Det, vi gør? Det, vi siger? For vi erfarer, at de andre ikke altid lytter. De har deres egne faste tanker og måder at gøre tingene på, de vil gerne klare sig selv. Og verden derude, den virker til at køre sit helt eget sære og urolige løb, den kan vi ikke redde eller gøre noget ved sådan for alvor, kan vi?

Vi kan tvivle. Vi kan lukke helt ned for nyhederne og fællesskabet med andre. Så, nu er der lukket. Tak for i dag, nu er der ro.

Og tomt. Og formålsløst. Ej, det går ikke. Det må nytte noget, der må være et håb, der må være nogle, som gør et eller andet. Det kunne være Gud. Og det kunne være os. Hver dag er ny, og der er nok at gøre. Smil. Trøst. Lyt. Hjælp. Giv og tag imod. Bær over med andre og dig selv. Peg på Gud. Verden skal have noget at håbe på. Verden skal have noget at tro på.

Fakta

Johannes evangeliet kapitel 17, vers 20-26

kke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

 

Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«