Fortsæt til hovedindholdet
15. februar 2026

Fastelavn

Af teologisk udviklingskonsulent Susan Aaen

Foto: Henrik Helms

Det fortælles, at Martin Luther på sit dødsleje sagde: Vi er kun sølle tiggere. Det betyder ikke, at vi økonomisk går fallit. Men derimod, at over for livet står vi som dem, der har tabt alt. Livet kan vi aldrig få styr på eller fuld kontrol over. 

Det vi tigger om, er, at vi må være med i livet. At livet ikke skal gå os forbi og lade os tilbage. Det som vi tigger om, og dermed beder om, - uden at vi kan betale os til det, studere os til det eller kræve det som en rettighed – er, at vores øjne må åbnes, så vi kan glæde os over livet - også selv om vi ikke forstår meningen med ret meget af det. Og da slet ikke ret meget af det, der sker os igennem livet.

Lidelse er og bliver en del af menneskelivet; der er altid både en forside og en bagside. Men den, der ikke kan se sig ud af mørket, skænker Gud sit blik, og den der bliver tysset på af de andre, lægger Gud øre til. Ofte gemt i et par foldede hænder. Det kan i hvert fald være et godt sted at begynde med at lede.

Fakta

Lukas evangeliet kapitel 18, vers 31-43

Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

 

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.