11. september 2026
Bekymringer, uro og rengøring giver ingen fred i hjertet
Af stiftspræst Lone Dolmer
Illustration: Henrik Helms
»Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.
Jesus kommer på besøg, og Martha vil gerne være en god værtinde – det forstår jeg godt. Og Maria hjælper ikke – det irriterer Martha – det forstår jeg også godt.
Men Maria vil gerne høre, hvad Jesus siger, og være sammen med ham – og ja, det forstår jeg også godt.
Jesus møder altså mennesker, som vi let identificerer os med, også selvom episoden sker for mange år siden et helt andet sted i verden.
Det er en af grundene til, at evangeliet kommer os ved.
Bekymringer, uro og rengøring giver ingen fred i hjertet, men ord om tro og håb, sagt af en kærlig stemme med milde øjne, taler lige ind i alverdens urolige hjerter.«
