Navle og nagle
Af teologisk udviklingskonsulent Susan Aasen
Illustration: Henrik Helms
Åh ja, det er ikke nemt at have for meget jordisk gods. Jesus møder en ung mand. Han har så meget jordisk gods, at han ikke magter at skille sig af med det. I mødet med Jesus når han ikke længere end til eget navlepilleri. Jesus kræver for meget af ham. Og i stedet for at forbinde sig med Jesus, vælger han at forbinde sig med sin egen navle. Der var lige et øjeblik et åbent vindue imellem den unge mand og Jesus. Men Jesus stillede for høje krav. Og den unge mand gik sørgende bort tynget til jorden af al sin rigdom.
Men han går ikke bort fra Guds blik. For mennesker er det umuligt, siger Jesus. Men for Gud er alting muligt. Også at løsne det, vi ikke selv kan slippe. Det var ikke rigdommen i sig selv, der skilte ham fra Kristus. Det var ham selv og hans mangel på lydhørhed overfor det kald, han netop havde fået. "Følg mig", lød det til ham.
På én og samme gang meget enkelt og samtidig helt umuligt. Han holdt fast i ufriheden. Den unge mand kiggede ned i stedet for at vove at følge Jesus. En vej mod Golgata og naglerne igennem Kristi hænder. Den ultimative befrielse. hvor uforståeligt det end er.
