Konfirmation

I den nordlige ende af Genesaret sø ligger en lille franciskanerkirke bygget af mørke tufsten. Der er rester fra moler tilbage fra Jesu tid. Her har jeg læst teksten om mødet mellem Peter og Jesus mange gange. På sognetur med seniorer eller med en stor flok konfirmander. For det skulle være her, at disciple efter opstandelsen søgte tilbage for at fiske. Det er her de møder den opstandne Jesus ved kulilden på strandbredden. Det er her de spiser sammen. Det er her Jesus giver Peter mulighed for at erstatte hans tre gange nej ved kuldilden i ypperstepræstens gård, med et trefoldigt ja til ham. Her blev Peter konfirmeret, plejer min kollega at sige. Jeg er helt enig.

Fra gammel tid, var 1. søndag efter påske forordnet som den dag årets konfirmation skulle falde. Jesus bekræfter sin trofasthed over for Peter og over for sine disciple, og over for sin kirke. Han konfirmerer. Inde i kirken stikker en klippe frem. På et skilt står der ”Mensa Christi”. ”Kristi bord” betyder det. Hver gang vi er i kirke og mødes ved nadverbordet, konfirmerer han og bekræfter et ubrydeligt bånd i følgeskab.