Evangeliets spejl
Af sognepræst Hannah Lyngberg-Larsen
Illustration: Henrik Helms
Hvad ser du, når evangeliets spejl holdes op foran dig? Ja, jeg kender jo kun svaret for mig selv. Og jeg må indrømme, at sammenligningen med et forkælet barn, der brokker sig; først over det ene og derefter over det andet, og som slet ikke ser, hvad det har fået givet – den sammenligning rammer mig – i hvert fald på en dårlig dag. Men så vender jeg spejlet, så det ikke spejler mig, men ham der taler. Han, der siger de ord, som har lydt fra slægt til slægt, fra generation til generation - og som har både jul og påske, dåb og nadver, tid og evighed i sig: ”Du er mit elskede barn, og jeg vil le sammen med dig, når du er glad; jeg vil tørre tårerne af dine øjne, når du græder; jeg vil sætte dig på sporet igen, når du er kørt af. Jeg vil hver ny morgen trykke tilgivelsens, nådens og barmhjertighedens kys på din pande og sende dig ud i livet og verden og dagen. Frygt ikke – lev kun”.
