Sat udenfor døren
Af Susan Aaen, teologisk udviklingskonsulent
Foto: Henrik Helms
Jeg tilbragte en del af min skoletid udenfor døren. Den første gang var det slemt. De næste mange gange mindre og mindre slemt. Men det sidder åbenbart i mig stadig. Hver gang at skulle hjem og fortælle det til mor. Om den lukkede dør.
Der er rigeligt med lukkede døre hos Jesus i dag. Og det samme gælder for de jøder, Jesus taler med. Her er ikke meget dialog-kaffe!
Jesus møder mennesker, der er så sikre på, at de allerede står indenfor, at de ikke kan høre de nye ord, han bringer. De holder fast i det kendte – og lige dér smækker døren i for næsen af dem.
Døren til Gud åbnes ikke af sikkerhed, men af villighed til at lade sig forandre. Netop derfor er Jesus ikke en, der er dørvogter for Gud. Han er tværtimod den, der lader Ordet slå rod i os, lader det arbejde, udfordre og trøste. Også når vi står ude på gangen med øret mod døren. Og en dag bliver trangen til at høre mere og høre til så stor, at vi tør linde på døren.
