Fortsæt til hovedindholdet
8. februar 2026

Evangeliets vægtforøgelse

Af teologisk udviklingskonsulent Susan Aaen

Foto: Henrik Helms

Guds rige begynder ikke stort. Det begynder derimod i det skjulte. Som et frø i jordens mørke. Som noget, man næsten overser. Der er ingen, der hepper på det. Eller liker det på Facebook. Det vokser, uden at vi helt forstår hvordan. Der er ikke spændt noget sikkerhedsnet ud over det. Guds rige vokser, mens vi lever. Mens vi sover. Mens vi tvivler. Og alligevel fortsætter det med at vokse.


Jesus fortæller os: sådan er Guds rige. Ikke et projekt. Ikke en præstation. Men en bevægelse, der sker. Også når vi sover. 
Og det mindste frø bliver til et sted, hvor andre kan finde ly for livets storme.
Måske er Guds rige allerede i dig. Som en stille begyndelse, der endnu ikke ved, hvor stort det bliver.  Ikke færdigt. Ikke perfekt. Men i gang. Måske er det, du tror er for småt og svagt, netop det, Gud bruger. For Guds rige vokser, selv når vi ikke ser det. Det vokser også, når vi føler os afmægtige.

Og måske er det nok.

Fakta

Markus evangeliet kapitel 4, vers 26-32

Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«

 

Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«