Generøsitet og ødselhed
Af sognepræst Svende Grøn
Illustration: Henrik Helms
Egentlig kunne vi slet ikke bestille et glas Sauternes, forklarede den ellers brugervenlige tjener os. Den søde franske dessertvin skulle købes en flaske ad gangen. Vi nåede lige at se på hinanden med skuffede blikke, før han kom os i møde med et lille udbrud: ”Og dog… Jeg tror måske godt, at jeg kan servere jer en enkelt glas!”
Vi så på hinanden med forventningsfulde blikke, som blev endnu mere tændte, da tjeneren dukkede op med den karakteristiske lille flaske med de gyldne dråber. Lidt undskyldende forklarede han, at vinen ikke var helt ægte Sauternes, for så skulle den komme fra nabokommunen. Men vinen var blevet lavet på samme måde: Man lod druerne hænge så længe på vintræets grene, at de ikke var større end rosiner. I øvrigt var vinen udtryk for generøsitet og ødselhed, for der skulle otte gange så mange druer til hver flaske i forhold til en almindelig flaske hvidvin.
”Jeg er vintræet, I er grenene”, hørte jeg Kristus hviske, mens vi tog den første slurk, som smagte nøjagtigt så himmelsk som forventet.
