Fortsæt til hovedindholdet
3. maj 2026

Frihed

Af sognepræst Lars Lyngberg Larsen

Illustration: Henrik Helms

Det handler om frihed til at være menneske på Guds og Jesu anbefaling.

Jesus siger: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.

Helt kort. Jesus og Gud vor Fader er én. Og hvis vi lytter og tror på det, som Jesus siger, og tror på, at Jesu ord er Guds ord, så er vi frie. Frie for at skulle opfinde og fremhæve os selv og finde på alt muligt, for at prøve at være gode og enestående nok.

Vi behøver heller ikke at måle vores vellykkethed på, hvad vi kan og hvad vi har.

Og når vi tror, at Jesu ord, er Guds ord, så er vi fri for at opfatte livet som vores eget projekt. For så ved og tror vi, at livet er Guds sag.

Og vi er frie til  at være her i livet, som dem vi er – være her for vores medmennesker – som Jesus anviser det.

Fakta

Johannes evangeliet kapitel 8, vers 28-36

Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

 

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie