Vor Far
Af teologisk udviklingskonsulent Susan Aaen
Illustration: Henrik Helms
Nytårsdag med alle dens hovedpiner over kontoudtog og måske lidt for meget mad og vin i går. Nytårsdag med dens uro for det nye år. Hvad vil året bringe? For mig, for mine nære og kære, for verdens mennesker? Dagen derpå er oplagt til bekymringsrefleksion, men lad den nu ikke tage overhånd! For du kan godt bekymre dig, men det meste er alligevel ude af dine hænder.
Dine urolige hænder kan i stedet for finde hvile i en bøn. I dag giver Jesus os den bøn, som ethvert nydøbt barn får i dåbsgave og som for mange af os er den sikre livline til Vorherre, når vi ikke selv har ordene. De foldede hænder leder os ind i en sindsro, som kan være svær at finde i et bekymret sind. Bøn er ikke præstation. Den er tilstedeværelse, forbundethed, lydhørhed. Det er Gud, der gør arbejdet, du og jeg skal bare være.
Med ønsket om et velsignet nytår!
