Virker høstgudstjenesten lidt forældet? Så sæt fokus på skabelsen i stedet

Af Anika Thorø Weber

Engang var kirkerne fyldte af hjemmedyrkede kartofler, roer og squash, når de over hele landet indbød til efterårets høstgudstjenester. Men sådan er det ikke længere. Mange steder er høstofre fra egen avl nu skiftet ud med grøntsager og frugter indkøbt i det lokale supermarked - måske endda importeret fra fjerne egne af verden. For tiderne har ændret sig, og det kan få høstgudstjenesten til at virke gammeldags; måske endda en smule forældet.

- Høstgudstjenesten er ikke længere, hvad den var engang. Høstgudstjenesten var oprindeligt en måde at takke for de konkrete gaver, som jorden havde givet. Men nu er tiden en anden, og med den måde, vi forbruger i dag, kan vi opleve, at vi har mistet en fornemmelse af, at det vi køber i supermarkedet, faktisk er gaver, vi får givet. Den taknemmelighed, som er høstgudstjenestens kerne, kan gå tabt, siger Thomas Felter, der er stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg Stift.

Netop derfor har Thomas Felter et ønske om, at vi sammen ser på, hvordan vi kan forny høstgudstjenesten. Efter opfordring fra biskoppen har udvalget for gudstjeneste og forkyndelse derfor taget initiativ til et nyt inspirationsmateriale, som skal give den traditionsrige høstgudstjeneste et twist. Det skal ske ved at rette blikket mod taknemmeligheden over livet, naturen og verden som Guds skaberværk.  

- Hvis vi bare dropper høstgudstjenesten, så mister vi en kæmpestor indsigt i, hvad det vil sige at være menneske. Derfor er det tid til, at vi fornyer traditionen, så taknemmelighed fortsat har en vigtig stemme i en af efterårets store gudstjenester, siger han.

- Det er vigtigt, at vi stadig får sagt tak for det, vi har fået givet.

Inspiration fra den ortodokse kirke

Ideen til at tænke skabelsen ind i den traditionelle høstgudstjeneste kommer fra den ortodokse kirke, hvor man har tradition for at mene, at jorden blev skabt i september – netop i de uger, hvor vi i Danmark har tradition for at markere årets høst.

- For mange i dag er det mere naturligt at finde en taknemmelighed over at være skabt end en taknemmelighed over jordens råvarer. Det er derfor naturligt at give skabelsen en central plads i høstgudstjenesten og måske gøre den til en skabelsesgudstjeneste, siger Thomas Felter, der har hentet inspiration til materialet hos Grøn Kirke, som oprindeligt har bragt ideen om en skabelsesgudstjeneste ind i folkekirken.

I inspirationsmaterialet fra Viborg Stift finder man forslag til liturgier til flere forskellige typer gudstjenester. Materialet indeholder desuden forslag til salmer, bønner og flere forskellige kreative indspark til gudstjenesten.  

- Vi har lavet materialet, så det er let at plukke i og tilpasse til den lokale menighed. Nogle steder er man måske klar til at skifte høstgudstjenesten ud med en skabelses-gudstjeneste, mens man andre steder vil lave en kombination. Det giver materialet mulighed for, siger Thomas Felter.

Sæt kryds nu

Selvom der stadig er flere måneder til, at vi træder ind i efteråret, så mener Thomas Felter, at det allerede nu er tid til at forholde sig til, om skabelsen skal have en mere central plads i den høstgudstjeneste, som mange kirker har tradition for at holde i efteråret.

Han opfordrer til, at menighedsråd og ansatte i de enkelte kirker får en dialog om, hvordan en af efterårets markante gudstjenester skal se ud fremover.

- Tag en snak, find en dato og kig i materialet for at se, om der er noget, som kunne egne sig til netop jeres menighed. Så kan I altid dykke ned i de konkrete detaljer, når efteråret nærmer sig, siger Thomas Felter.