Holstebro-plan skal sikre begravelser under en krise

Af Henrik Helms

Hvad sker der, hvis strømmen forsvinder, krematorieovnene går i stå, eller de digitale systemer til registrering af dødsfald ikke længere virker?

I Holstebro har kirkegårdene og krematoriet forsøgt at besvare spørgsmålene på forhånd. En ny beredskabsplan beskriver konkrete procedurer ved blandt andet strømsvigt, it-nedbrud, gasmangel, brand, epidemier og nedbrud på krematorieovnene.

Planen er offentliggjort på Folkekirkens IntraNet som inspiration for andre kirkegårde og krematorier. Samtidig har folkekirkens kriseberedskab udsendt en ny landsdækkende vejledning og en række skabeloner til den lokale planlægning.

Baggrunden er, at begravelsesområdet varetager en samfundsvigtig opgave, som også skal fungere under en krise. Omkring 58.000 borgere dør årligt i Danmark, svarende til godt 1.000 om ugen, og cirka 88 procent bliver kremeret. Derfor kan selv kortere driftsstop på landets krematorier hurtigt lægge pres på kapaciteten og antallet af kølepladser.

Flere kan skulle kistebegraves

Krematorierne er afhængige af elektricitet til blandt andet kølerum, belysning og it-systemer samt gas eller olie til ovnene. Ved længerevarende forsyningssvigt kan kremeringer derfor blive forsinket eller helt indstillet.

I den situation må kirkegårdene være forberedte på, at flere afdøde skal kistebegraves. Forum for Kirkegårde vurderer ifølge vejledningen, at der samlet set er plads på de danske kirkegårde. Gennem en årrække er mange gravsteder blevet nedlagt, i takt med at flere har valgt kremering, urnenedsættelse eller askespredning.

Udfordringen er imidlertid ikke kun pladsen. Hvis strømmen til kølefaciliteterne forsvinder, kan det blive nødvendigt at gennemføre begravelser hurtigere. Som udgangspunkt skal jordfæstelse eller kremering ske senest otte dage efter dødsfaldet.

En pandemi eller en anden krise med mange dødsfald kan samtidig betyde, at flere begravelser, bisættelser, kremeringer og urnenedsættelser skal håndteres på kortere tid end normalt.

Papir og print skal være klar

Den nye vejledning understreger også behovet for analoge løsninger.

Normalt anmeldes et dødsfald digitalt, og oplysningerne behandles gennem blandt andet personregistreringen og kirkegårdenes it-systemer. Hvis internet eller it-systemer er ude af drift, kan pårørende og bedemænd blive nødt til at henvende sig fysisk, mens kirkekontorer og kirkegårde skal kunne fortsætte arbejdet på papir.

Kirkegårdene anbefales derfor på forhånd at printe kirkegårdskort og formularer, så medarbejderne manuelt kan registrere afdødes navn, CPR-nummer, dødsdag og placering på kirkegården. Oplysningerne skal efterfølgende kunne føres ind i de elektroniske systemer, når de igen fungerer.

Derudover bør det undersøges, om elektroniske låse, belysning, katafalker og andre hjælpemidler kan fungere uden strøm. Kirkelige handlinger skal om nødvendigt kunne gennemføres med enklere midler, eksempelvis stearinlys og manuelt udstyr.

Holstebro har planlagt flere scenarier

Holstebro Krematorium modtager i gennemsnit omkring 60 kister om ugen og betjener kommuner i en stor del af Midt- og Vestjylland. Planen opererer derfor med flere trin, hvis ovnene ikke kan bruges.

Ved et kortere stop på op til fire dage kan kisterne opbevares lokalt, mens arbejdstiderne efterfølgende kan omlægges for at afvikle ophobningen. Ved et længere driftsstop kan krematorierne i Silkeborg og Horsens blive bedt om hjælp. Transporten af kisterne skal i så fald varetages af Holstebro Kirkegårde og Krematorium.

Hvis samtlige krematorier rammes, og kølekapaciteten slipper op, kan kistebegravelser blive nødvendige. Holstebro-planen peger derfor også på mulige arealer, der kan bruges ved en katastrofe eller epidemi med mange døde. Her skal hver enkelt afdøds placering registreres særskilt med gravnummer, kolonne og række.

En nødstrømsgenerator skal desuden kunne understøtte kritiske funktioner på krematoriet. Ved længerevarende it-nedbrud kan medarbejderne tage papirprocedurer, manuelle lister og gamle kirkegårdsprotokoller i brug.

Klare aftaler før krisen

Vejledningen peger på, at et velfungerende beredskab kræver klare aftaler mellem kirkegårde, krematorier, sogne, provstier, bedemænd, entreprenører og offentlige myndigheder.

Det skal blandt andet være aftalt, hvem der træffer beslutninger, hvem der kommunikerer med medarbejdere og pårørende, og hvor man kan få hjælp, hvis lokale faciliteter bliver utilgængelige.

På Folkekirkens IntraNet er der ud over vejledningen offentliggjort en skabelon til en lokal beredskabsplan, en informationsformular og et kirkegårdskort til udskrivning.

Holstebro-planen viser samtidig, hvordan de overordnede anbefalinger kan omsættes til konkrete lokale procedurer. Målet er, at den mest grundlæggende opgave på begravelsesområdet kan fortsætte, selv når de normale systemer svigter: at afdøde bliver behandlet værdigt, og at de pårørende fortsat kan tage afsked under ordnede forhold.