Fortsæt til hovedindholdet
13. september 2025

To prisvindere hædret ved årets stifts-menighedsråds-stævne

Hans Tausen Prisen 2025 går til Tante Andante og de seks frivillighedskoordinatorer i Kirkernes Sociale Arbejde, der er en del af et projekt støttet af A.P Møller fonden.

Prisvinderne til årets stiftsmenighedsrådsstævne. Fra venstre Elin Engholm Knudsen (Tante Andante) og Lars Kristensen og Kirsten Vindum på vegne af frivillighedskoordinatorerne i Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg Stift.

Af Henrik Helms

Ved årets store stiftsmenighedsrådsstævne, hvor 500 gæster var samlet, blev Hans Tausen Prisen – Viborg Stifts initiativpris – uddelt til to markante modtagere. Prisen, der består af et diplom og 10.000 kr., hylder initiativer, der skaber liv, bygger bro i lokalsamfundet og inspirerer hele stiftet.

Stiftsrådsformand Carlo Hald stod for overrækkelsen og fremhævede i sin tale, at de 13 indstillinger, der var indsendt i år, vidner om både bredde, mod og opfindsomhed i stiftets mange sogne og fællesskaber:

-Med Hans Tausen Prisen ønsker vi at løfte blikket og sætte spot på de mange gode kirkelige initiativer i Midt- og Vestjylland. Det er glædeligt og inspirerende at se, hvordan frivillige, ansatte og samarbejdspartnere hver dag får kirken til at ånde midt i hverdagslivet.

Formand for stiftsrådet Carlo Hald uddelte dette års initiativpriser.

Tante Andante – en brobygger mellem generationer

Den første pris gik til Tante Andante, som i årevis har skabt et levende kirkeligt fællesskab gennem musik, fortælling og leg. Hendes arbejde har engageret børn, unge, voksne og ældre i hele Viborg Stift – i kirker, på plejehjem og i sognefællesskaber.

Motivationen lød blandt andet:
-Hun formår at skabe et rum, hvor kirken bliver et levende fællesskab for alle aldre. Hendes indsats rækker langt ud over kirkedørene og gør kirken synlig og tilgængelig for mange, forklarede stiftsrådsformand Carlo Hald.

-Det var et kæmpe boost og en kæmpe glæde at modtage prisen, som en anerkendelse på at det er blevet set, og det giver mig bare som meget mod mod til at fortsætte, sagde en glad prismodtager Elin Engholm Knudsen.

Elin Engholm Knudsen var glad for anerkendelsen og for at hendes arbejde bliver set.

Kirkernes Sociale Arbejde – pionerer i frivillighed og diakoni

Den anden pris gik til de seks frivillighedskoordinatorer i projektet Kirkernes Sociale Arbejde, som har styrket diakonien og skabt nye samarbejder med kommuner og organisationer. Projektet der støttes af A.P. Møllers fond, er igangsat i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Skive, Struer og Lemvig kommuner.

Dommerkomitéen fremhævede især deres nytænkende tilgang:
”De repræsenterer et vigtigt nybrud: at frivillighed og diakoni ikke blot er noget, vi taler om – men noget, vi bygger bro med, til gavn for mennesker i sårbare livssituationer.”

Kirsten Vindum der er en af frivillighedskoordinatorerne som var tilstede for at modtage prisen hyldede de tætte samarbejde mellem organisationer, kommuner og folkekirke.

-At modtage den fine pris, betyder virkelig meget for alle vi ansatte koordinatorer i Viborg Stift. Den er et tydeligt skulderklap på, at vi er på rette spor, når vi arbejder med diakonien i kirkerne rundt om i stiftet.

At modtage den fine pris, betyder virkelig meget for alle vi ansatte koordinatorer i Viborg Stift fortalte Kirsten Vindum, der er frivillighedskoordinator i Struer.

Om Hans Tausen Prisen

Hans Tausen Prisen uddeles hvert andet år af Viborg Stiftsråd for at skabe interesse for og øge kendskabet til de mange gode kirkelige initiativer og ideer i Viborg Stift. Prisen kan gives til både