Økumenisk uge i Stockholm

Af Henrik Helms

Formålet med rejsen var både at markere det historiske jubilæum og at styrke samarbejdet mellem de danske stifters mellemkirkelige udvalg.
Rejsen gav deltagerne indblik i, hvordan kirkernes fællesskab på tværs af lande og trosretninger fortsat har betydning i en verden præget af konflikt.

– Vi fik et vigtigt indblik i den økumeniske historie og i, hvad der var på spil både i Nikæa i år 325 og i Stockholm i 1925 – men vigtigst af alt, hvor der er brug for kirken i 2025, fortæller deltagerne fra Viborg Stift.

En uge med stærke stemmer

Den Økumeniske Uge bød på et mangfoldigt program med debatter, koncerter, gudstjenester og udendørs arrangementer. Deltagerne kom fra hele verden – og fra Danmark deltog omkring 35 repræsentanter fra ti stifter.
 

For Torill Nina Puntervold Kristensen, som var med for første gang, blev dagene både oplysende og opløftende:
– Særligt de historiske seminarer var rigtig gode. Jeg blev dybt berørt af professor Azza Karams tale om vigtigheden af religionsmøder, der er båret af ægte interesse i det nære og daglige liv, fortæller hun.

Hun fremhæver også Rev. Dr. Susan Durbers ord om, at kirken må holde øje med sit etiske kompas og turde se sine blinde vinkler – samt de to kvinder fra Voices of Jerusalem, der beskrev de kristne palæstinenseres vanskelige livsvilkår.
– Det var inspirerende at opleve, hvordan stemmer fra vidt forskellige dele af verden kunne mødes i et fælles håb om fred og retfærdighed, siger hun.

Et fællesskab på tværs af grænser

Ud over det faglige udbytte var mødet med deltagere fra andre danske stifter en vigtig del af oplevelsen.
– Det var berigende at dele erfaringer og oplevelser med medlemmer fra de andre stifters mellemkirkelige udvalg. Vi tager hjem med fornyet energi og mange idéer til, hvordan vi kan arbejde videre med det økumeniske i Viborg Stift, fortæller gruppen.

En arv, der rækker 100 år tilbage

Det oprindelige Stockholmsmøde i 1925 samlede for første gang repræsentanter fra ortodokse og protestantiske kirker verden over. Fokus var fred, social retfærdighed og kristen enhed – ikke gennem teologisk enshed, men gennem fælles handling: Læren skiller, tjenesten forener.

Dengang blev grundlaget lagt for det internationale mellemkirkelige arbejde, som i 1991 blev en fast del af folkekirken med dannelsen af Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
I dag arbejder rådet fortsat med globale temaer som kirkernes rolle i fredsarbejde, klimakrise og sociale konflikter.