Ny teologisk udviklings-konsulent:
-Vi skal turde tænke nyt uden at give slip på det, der bærer os

Hun havde ellers forestillet sig, at hun en dag skulle fejre 40-års jubilæum som præst. Men undervejs voksede følelsen af, at det var tid til noget andet.

– Jeg blev enig med Vorherre om, at vi måtte finde en ny vej. Når man ikke længere skal være præst bare for at være det, så er det tid til at tænke nyt, fortæller hun.

Susan Aaen tager mange års erfaring med sig – erfaringen fra både præstegerningen og arbejdet som provst i Salling Provsti. Hun har oplevet, hvordan folkekirken har ændret sig, og hvordan nye måder at være kirke på vokser frem.

– Jeg har aldrig syntes, at status quo var interessant nok. Det at få idéer har altid været min drivkraft, siger hun.

Kirken skal tale et sprog, mennesker forstår

I sin nye rolle skal Susan Aaen blandt andet arbejde med stiftspræsternes trivsel, uddannelse og samarbejde på tværs af sftet. For hende hænger teologi og udvikling uløseligt sammen.

– Hvis tradition og fornyelse ikke kunne gå hånd i hånd, så sad vi jo ikke her 2.000 år efter, at Kristus stod op af graven. Vores opgave i dag er at finde sproget. Gud er svær at rumme i køen i Brugsen, men troen skal stadig kunne tales om, siger hun.

Hun oplever, at teologiske ord som nåde og tilgivelse igen dukker op uventede steder – også uden for kirken.

– Det er vores opgave at gribe det, når mennesker begynder at tale teologisk uden at de selv ved det.

Fællesskab og håb for fremtiden

Susan Aaen bor fortsat i Glyngøre, hvor hun ser, hvordan fællesskab og engagement kan skabe bevægelse. Det gælder også i folkekirken.

– Vi skal turde sige: det her kunne være sjovt – skal vi lege? Det er sådan, fornyelse starter, siger hun med et smil.

Selvom udfordringerne for folkekirken er mange, ser hun håbefuldt på fremtiden.

– Nyheden om, at under halvdelen af alle børn bliver døbt, kalder på refleksion – men ikke på opgivenhed. Der er masser af håb og masser af opgaver. Vi skal bare finde nye veje til at møde mennesker.