Ny politisk aftale: Forenkling af menighedsrådsarbejdet på vej
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.
Af Anika Thorø Weber
- Styrkelsen af arbejdsmiljø og ledelse i folkekirken er afgørende. Når vi får klarere rammer og mindre bureaukrati, får vi bedre mulighed for at fokusere på kirkens kerneopgave: at være kirke for mennesker.
Sådan siger biskop Henrik Stubkjær efter, at kirkeminister Morten Dahlin (V) 21. maj kunne præsentere en bred politisk aftale, der lægger op til de mest omfattende forandringer for menighedsrådsarbejdet i 30 år.
Målet med aftalen er at gøre det enklere at være menighedsrådsmedlem - sådan så menighedsrådsmedlemmerne med Henrik Stubkjærs ord kan fokusere på at være kirke for mennesker frem for bureaukrati.
Bag aftalen står regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
- Vi har indgået en historisk aftale om de mest omfattende forandringer i menighedsrådsarbejdet i tre årtier. Det vil gøre det lettere og mindre administrativt tungt at sidde i menighedsrådet. Folkekirken er en vigtig samfundsinstitution, som i høj grad bliver drevet af frivillige ildsjæle. Nu giver vi de ildsjæle mere frihed, mere fleksibilitet og mindre bøvl, siger Morten Dahlin i en pressemeddelelse.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) vil med ny politisk aftale give kirkernes frivillige i menighedsrådene mere frihed, mere fleksibilitet og mindre bøvl.
Opbakning fra stiftet
Den politiske aftale bygger på et omfattende arbejde, som en styregruppe med repræsentanter fra forskellige dele af folkekirken står bag. Det sker for at gøre brug af den indsigt, som folkekirken har i menighedsrådsarbejdet, samt for at skabe god forankring og opbakning til ændringerne i folkekirken.
Blandt medlemmerne i styregruppen er Bodil Abildgaard, der er stiftskontorchef i Viborg Stift. Hun glæder sig over, at de mange tanker i styregruppen nu ser ud til at blive til virkelighed.
- Jeg synes, det er væsentligt, at man giver menighedsrådene frit lejde på kirkegårdene, så de selv kan bestemme efter høring hos kirkegårdskonsulenten, medmindre det er nogle helt særlige kirkegårde. Det skulle gerne føles som en lettelse for menighedsrådene, siger hun som et eksempel på, hvordan arbejdet i menighedsrådet kan lettes fremover.
Også biskop Henrik Stubkjær glæder sig over, at styregruppens arbejde og 24 konkrete forslag kan blive en realitet.
- Det er glædeligt, at Folketinget nu tager ansvar for at lette det administrative arbejde i menighedsrådene. Det giver mere plads til det kirkelige engagement og lokalt fællesskab. I Luthers definition af kirken står menighedens fællesskab helt centralt, og det er netop dette fællesskab som gør kirken stærk hos os her i Viborg Stift og ud over hele verden, siger han.

Biskop Henrik Stubkjær glæder sig over, at nye rammer for menighedsrådsarbejdet kan give mere plads til fællesskabet i kirkerne.
Høringsfase
Den politiske aftale består af tre hovedområder. Det gælder øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og forenkling af reglerne om valg og sammensætning til menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Før den politiske aftale kan træde endeligt i kraft, skal den i høring over de kommende måneder, hvor alle menighedsråd også får mulighed for at ytre sig. Hvis den store politiske opbakning fortsætter og udmønter sig i et politisk flertal, træder lovændringerne i kraft.
Aftalen i hovedtræk
Den politiske aftale om ændringerne i menighedsrådsloven har tre hovedområder:
- Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken.
- Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet.
- Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Som en del af den politiske aftale er partierne blandt andet blevet enige om, at styregruppens forslag om præsteboliger og jordbesiddelser justeres, så de lokale budgetsamråd får mulighed for at beslutte, at præsteboligerne og jordbesiddelserne i det lokale provsti forbliver menighedsrådenes ansvar.
Læs hele den politiske aftale her.