Massiv præstemangel fik Mette til at stoppe op: - Vi må sikre fremtiden

Af Anika Thorø Weber

I to år manglede de én præst. Nu mangler de to ud af tre.

Sådan ser virkeligheden ud hos kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen i Skive Kirke, hvor én præst samt vikarer nu skal løbe stærkt for at afholde højmesser om søndagen, tale med dåbsforældre, holde styr på kirkebogføringen og meget andet.

- Jeg kan se, hvordan situationen påvirker alle mine kolleger, fordi vi ikke er de folk, vi skal være. Opgaver lander på mine kollegers bord, selvom det måske ikke er der, de helt hører til. Jeg mærker også selv, hvordan gode ideer og initiativer må fare – for jeg ved, vi ikke har ressourcer til at gribe dem lige nu, siger Mette Thybo Jensen, der har arbejdet i Skive Kirke i ti år.

I den periode har hun set et stigende arbejdspres i takt med, at præstedækningen i kirken er faldet. Netop derfor har hun nu takket ja til at være med i en arbejdsgruppe, der ser på, hvordan vi bedst tilpasser os de udfordringer, som kirken står overfor i fremtiden. Her er der nemlig udsigt til endnu større præstemangel og store demografiske ændringer, hvor folk flytter fra land til by.

- Det er jo en megasvær problemstilling, vi står i – på landsplan og her i min egen kirke. Selvom vi er i en forholdsvis stor by med mange muligheder, så kan vi ikke tiltrække de præster, vi har brug for. Vi må gøre, hvad vi kan for at sikre fremtiden. Det er en stor opgave, vi har foran os. Hvis jeg kan gøre noget, så vil jeg rigtig gerne bidrage, siger Mette Thybo Jensen.

På med ja-hatten

Mette Thybo Jensens arbejdsgruppe består af fem kirke- og kulturmedarbejdere fra hele stiftet, der er sat sammen for at se på, hvordan de bedst finder sig til rette i fremtidens folkekirke og bærer med på visionen om at være en aktiv og levende kirke på trods af de udfordringer, der venter. Samtidig har stiftet også nedsat en gruppe for henholdsvis præster og organister, der ligeledes med deres fagbriller skal se på folkekirkens fremtid.

Arbejdsgrupperne blev dannet i 2024, og siden har de sat konkrete mål for, hvordan de tænker fremtidens udfordringer skal håndteres. Blandt kirke- og kulturmedarbejderne handler det om at være åben for at påtage sig nye arbejdsopgaver, som eksempelvis at tage større del i konfirmandundervisningen, få flere kommunikationsopgaver eller være tovholder på diakonale opgaver som sorggrupper eller besøgstjeneste.

- Vi kan ikke løfte præstens kerneopgaver, men vi har ja-hatten på, hvis der skulle være opgaver, der fremover lander hos kirke- og kulturmedarbejderen. Vi vil gerne se muligheder frem for begrænsninger, siger Mette Thybo Jensen på vegne af arbejdsgruppen.

Selv har hun erfaret, at der kan komme meget godt ud at sadle om og få nye arbejdsopgaver. Som uddannet antropolog begyndte hun sit arbejdsliv på Skive Museum, men et samarbejde mellem museet, skolen og kirken ledte hendes veje til et nyt erhverv som kirke- og kulturmedarbejder. Her har hun taget opgaver på sig, som traditionelt hører præsten til. Det gælder blandt andet konfirmandforberedelsen, hvor hun hvert år har et hold alene.

- Jeg har virkelig fået hjerte for undervisning, særligt af konfirmanderne. Det er blevet en af de opgaver, jeg sætter stor pris på i mit arbejde. Jeg oplever, det er en opgave, som ikke behøver løses af en præst - men selvfølgelig i tæt samråd med en præst. Teologisk har jeg jo ikke samme ballast som dem, men så har jeg måske nogle pædagogiske og didaktiske forcer, siger Mette Thybo Jensen.

Med egne erfaringer i bagagen betragter hun sin faggruppe som et oplagt sted at opnormere på personalet i kirkerne.

- Som det er lige nu, er der mange kirke- og kulturmedarbejdere, der ikke arbejder fuldtid. Det gør det oplagt at skrue op netop her. Samtidig er der typisk mange ansøgere til stillingerne. En mulighed er også at ansætte flere kirke- og kulturmedarbejdere. Men kirke-kulturmedarbejderne skal ikke have nye opgaver, uden at være klædt på til det. De skal have efteruddannelse, så de bliver de bedste til at løse de opgaver, de får, siger hun.  

Ind til benet

Selvom der i kirke- og kulturmedarbejdergruppen var enighed om, at nogle opgaver kan omfordeles blandt medarbejderne i kirken, så ser de det også som kirkernes opgave at blive mere bevidste om, hvordan man prioriterer ressourcerne.

- Vi talte om, at der er meget at hente i at være skarp på, hvornår vi synes, vi er den bedste kirke i det enkelte sogn. Det er det, der er kimen til at skære noget væk. Vi skal se på, hvad der giver størst værdi for menigheden og sognet, siger Mette Thybo Jensen.

Som eksempel nævner hun sin egen kirke, hvor man blandt andet har afholdt foredrag med en eventyrer, der har været på Sydpolen samt filmaften på det lokale bibliotek.  

- Det var også arrangementer, som menigheden kunne finde meget tilsvarende andre steder udenfor kirken. Derfor må vi spørge os selv, om det er der, vi skal lægge vores energi, hvis vi er presset på ressourcer. Bør vi i stedet gå efter tilbud, som er helt unikke for kirken, spørger Mette Thybo Jensen.

Filmaften eller ej, så bevarer Mette Thybo Jensen optimismen, når hun retter blikket mod fremtidens folkekirke.  

- Jeg tror på, at fremtiden ser lys ud. I befolkningen er der en øget åbenhed og nysgerrighed overfor kirken, og en vis åndelig søgen, som jeg tror, vi kommer til at mærke. Og så håber jeg, at vi får fundet de præster, vi har brug for – og kan omstrukturere os ud af resten, siger hun.

Den videre proces for arbejdsgrupperne i 'Fremtidens folkekirke' ledes af stiftets nye teologiske konsulent, der tiltræder i efteråret. Sammen med provsterne i stiftet bliver det konsulentens opgave at bringe arbejdsgruppernes tanker og ideer videre. På sigt tilpasses rammerne i en fremtidig folkekirke.