Vibeke Aarkrogh

Den 1. august tiltræder Vibeke Aarkrogh som sognepræst på Fur. Hun kommer med en stærk baggrund som kirkemusiker, og for hende hænger musikken og troen uløseligt sammen.

"Hvorfor smiler alle, når jeg fortæller, at jeg skal være præst på Fur?" spørger hun selv. Svaret finder hun måske i øens stærke fællesskab, dens levende traditioner – og i den glæde, hun selv udstråler ved at skulle begynde et nyt kapitel netop her.

Fra orgelbænk til prædikestol

Kirken har været en fast del af Vibeke Aarkroghs liv, siden hun som 13-årig fik sit første job som organist. Hun fortæller:

-Jeg har på det nærmeste trukket vejret igennem salmesang siden da. At være kirkemusiker har givet mig et ståsted, men med årene blev jeg mere og mere optaget af de eksistentielle spørgsmål, som musikken ikke kunne besvare – men teologien kunne.

I 2022 tog hun springet og begyndte på den særlige §2-uddannelse, der førte til bispeeksamen og præstevielse.

En præst, der vil møde mennesker i øjenhøjde

Vibeke Aarkrogh brænder for at være præst dér, hvor mennesker er i livet – fra dåb til begravelse, i glæde og i sorg:

-Jeg ønsker at gøre gudstjenesten levende og vedkommende, at forkynde evangeliet i et forståeligt sprog og sætte det ind i en nutidig kontekst, så det bliver relevant og meningsfuldt.”

Hun ser det som et privilegium at skulle virke i en menighed, hvor kirken er det naturlige samlingspunkt.

En drøm, der går i opfyldelse

At begynde præstegerningen netop på Fur betyder meget for Vibeke:

-At blive præst på Fur er at få opfyldt den drøm, der satte mig i gang med at læse teologi.

Sammen med sin mand, Peter, der underviser i musik og mediefag på Thisted Gymnasium, glæder hun sig til at flytte ind i præstegården. Parret har to voksne sønner, Tobias og Jonatan, og er også stolte bedsteforældre til lille Johan.

Et smil og en velkomst

For Vibeke handler det om at indgå i fællesskabet på øen – som præst, nabo og medmenneske:

-Vi glæder os til at bo i et samfund, hvor man kender hinanden, hvor alle gør en forskel – og hvor kirken er en aktiv del af både troen og foreningslivet. Jeg gætter på, at det er derfor, folk smiler, når jeg siger Fur.