Sara Marie Linderoth Bouchet: Præst med blik for livets kompleksitet

Sara Marie Linderoth Bouchet er nyuddannet præst, men langt fra ny i arbejdslivet. Hun bringer erfaringer med sig fra både det offentlige og private arbejdsmarked samt kultur- og nonprofitverdenen. Hun har blandt andet arbejdet på Aarhus Universitet, i politiet og i nonprofitorganisationer – og desuden som forfatter, underviser og leder af Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet.

Den mangfoldige baggrund har givet hende et bredt menneskekendskab og stor respekt for livets mange lag og brudflader.

– Det har givet mig erfaring med samtaler i mange forskellige sammenhænge og en dyb indsigt i livets kompleksitet, fortæller hun.

Et meningsfuldt kald

For Sara Marie Linderoth Bouchet er præstegerningen ikke blot et arbejde, men et kald.

– Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt. Her er det muligt at forbinde livserfaring og eksistens med forkyndelsen af et evangelium, der ikke blot er historie, men levende virkelighed, siger hun.

Hun peger på, at evangeliet rummer en kraft, der både kan åbne, trøste, udfordre og tale ind i vores tid. Arbejdet med troen, teksterne og sproget – og ikke mindst fejringen af gudstjeneste i fællesskab – oplever hun som et stort privilegium.

Særligt sjælesorgen og de nære samtaler fylder meget i hendes virke.

– At få lov til at træde ind i livets store overgangssteder som medvandrer – ikke som ekspert, men som medmenneske, der også kan bære håbet frem – er en tillid, jeg er dybt taknemmelig for.

Unge, nærvær og autenticitet

Sara Marie Linderoth Bouchet ser også frem til mødet med unge og studerende. Her oplever hun en tydelig søgen efter mening og åndelighed.

– Mange unge er åbne, men de forventer autenticitet. De vil mødes i øjenhøjde, siger hun.

Hendes erfaring fra tidligere arbejde med unge og studerende har givet hende en stærk fornemmelse for nærværets og samtalens betydning. Hun ønsker at skabe trygge rum, hvor alle spørgsmål kan stilles – også dem, der ikke har hurtige eller enkle svar.

Et sted, hvor man ikke skal præstere

Når hun ser på udfordringerne ved at være menneske i Danmark i dag, peger hun på et samfund med høje forventninger, stor frihed og mange muligheder – men også med ensomhed, ordløs uro og en oplevelse af at skulle kunne bære livet selv.

– Der er en stille længsel efter mening og fællesskab. Mange savner et sted, hvor man ikke skal præstere, forklare eller være noget bestemt, men blot kan være menneske, siger hun.

Her ser hun Folkekirken som et helt centralt holdepunkt. En af kirkens vigtige opgaver er at holde rummet åbent for nåde og håb – et sted, hvor mennesker kan komme med deres liv, som det er, og blive mødt.

– Kirken skal være både rodfæstet i evangeliets virkelighed og åben og rummelig over for mennesker i alle livssituationer. Midt i en tid præget af stress og uro kan Folkekirken være et sted for ro, tid og et sprog for det, der er på spil i menneskelivet. Og som noget ganske vigtigt: et fællesskab, hvor håbet næres.