Kristoffer Hyldgaard Gamst: Kirken blev svaret på tomhed og meningsløshed
En jagt på meningen med livet ledte Kristoffer Hyldgaard Gamst til kirken, hvor præstevirket blev hans kald. 1. marts tiltræder han som ny præst i Hersom-Vester Bjerregrav-Klejtrup Pastorat. Her ser han frem til at dele evangeliet med andre, så det kan slå rod i dem – ligesom det har gjort i ham.
Kristoffer Hyldgaard Gamst er vokset op i København og omegn uden troen som en del af sit liv. Nu rykker han til det jyske - med troen tæt på sit hjerte. Foto: Henrik Helms
Af Anika Thorø Weber
Hvad er meningen med livet? Hvorfor er det så hårdt? Og hvordan kan mennesker leve fredeligt sammen på trods af forskelle?
De spørgsmål og mange flere har de senere år fyldt for Kristoffer Hyldgaard Gamst, der i sine 20’ere begyndte at jagte svarene på nogle af livets helt store spørgsmål.
På papiret levede han et vellykket liv med bopæl i København og et arbejde i finansverdenen, men en voksende følelse af tomhed - særligt i hans arbejde - fyldte i hans sind.
- Tvivl og en følelse af meningsløshed prægede min hverdag, siger Kristoffer Hyldgaard Gamst, der i dag er 36 år.
I sin søgen efter svar på de store eksistentielle spørgsmål opsøgte han kirken. Her fandt han, hvad han søgte, blev uddannet præst og kan 1. marts tiltræde embedet i Hersom-Vester Bjerregrav-Klejtrup Pastorat. Med sig har han sin hustru samt deres etårige søn.
- Jeg havde tydeligvis brug for at erfare, at jeg ikke kunne selv og havde brug for Gud i mit liv, siger han.
- Jeg skulle ud at mærke livet, før jeg lod Gud finde mig, tilføjer han.
Et fast holdepunkt
Da Kristoffer Hyldgaard Gamst begyndte at opsøge kirken for år tilbage, erfarede han, at særligt kirkens ritualer og liturgi gav ham ro. I en travl og forjaget hverdag oplevede han en livskraft ved at træde ind i et rum, hvor generationer før ham havde fundet trøst, håb og mening.
- I kirken fandt jeg et fundament, der har stået i hundredvis af år – og som vil bestå, længe efter jeg selv er borte, siger Kristoffer Hyldgaard Gamst, der ved siden af kirkegangen også søgte svar på de eksistentielle spørgsmål ved at lytte til podcasts om emnet.
Samtidig mødte han i kirken et helt særligt fællesskab, der gik på tværs af alder og sociale skel – et fællesskab, han ikke havde oplevet andre steder.
- Styrken i et fællesskab på tværs af generationer og livsvilkår kan ikke overvurderes. Der var noget større på spil, siger han.
Evangeliet skal slå rod
Med sin egen historie i bagagen ser Kristoffer Hyldgaard Gamst nu frem til at lede en menighed og tale med andre mennesker om tro. Ifølge ham er det folkekirkens vigtigste opgave at forkynde evangeliet på nærværende og levende vis.
- Jeg ser især frem til de øjeblikke, hvor ordet slår rødder hos det enkelte menneske og evangeliets lys skinner i øjnene, siger han.
- Troen giver håb, trøst og livskraft lige meget, hvor du står i livet, blot du lader Kristus tage bolig i dit hjerte.