Fortsæt til hovedindholdet
13. juni 2025

Kristian Nygård

er pr. 15. august 2025 ansat som kirkebogsførende sognepræst i Thyborøn Pastorat, Lemvig Provsti

Kristian er nyuddannet præst, og skal ordineres af biskop Henrik Stubkjær ved en Ordinationsgudstjeneste i Viborg Domkirke, søndag den 17. august 2025 kl. 16.30, hvor alle er velkommen til at deltage.

Jeg hedder Kristian, er 52 år gammel og bor ved Hedehusene, tæt på Roskilde.

Ved årsskiftet blev jeg færdig på Pastoralseminariet i København, og kan derfor kalde mig præst.

Tidligere har jeg beskæftiget mig med mange forskellige ting. Jeg har arbejdet med turisme og luftfart og senest har jeg været ansat som gymnasielærer.

 

Thomas Feddersen

Kristian Nygård

Det er min opfattelse, at vi lever i en urolig tid, og at mange mennesker har det svært. 

Aldrig har man set så mange unge, der føler sig ensomme og så mange voksne, der er stressede. Livet er ikke altid lige let for alle.
Jeg håber, at kirken kan være et sted, hvor man kan finde ro. På flere forskellige fronter. Ro til at forstå, ro til at leve og ro til at sige farvel.

Vi i kirken står også overfor vores udfordringer. Vi skal gøre evangeliet relevant for mennesker i dag. Det tror jeg nu også, at det er, men vi skal kunne formidle det på en nutidig måde. 

Jeg ser specielt frem til at kunne udvikle tilbud for unge, for personer, der ikke kommer med en dansk kulturel baggrund og personer, der føler sig rodløse i dagens samfund.