Ida Egelund Maigaard: - I kirken er man velkommen, uanset hvem man er
Kirken skal være et sted, hvor døren er høj og porten vid. Sådan siger Ida Egelund Maigaard, der 1. april er ansat som sognepræst og barselsvikar i Ulstrup-Gundersted Pastorat.
Ida Egelund Maigaard oplever kirken som en ramme for fællesskab - uanset hvem man er og hvad, man kommer med.
Af Anika Thorø Weber
Folkekirkens vigtigste opgave er at være et åbent og inkluderende fællesskab med plads til alle mennesker.
Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger den nye sognepræst og barselsvikar i Ulstrup-Gundersted Pastorat, Ida Egelund Maigaard.
1. april begynder hun sit første virke som sognepræst. Det ser hun frem til i en ramme, der for hende er ensbetydende med rummelighed.
- Kirken skal være et sted, hvor døren er høj og porten vid – et sted, hvor man er velkommen, uanset hvem man er, og hvad man kommer med, siger hun.
Et meningsfuldt arbejde
Ida Egelund Maigaard kommer oprindeligt fra Kolding og flyttede siden til Aarhus, hvor hun har læst teologi på Aarhus Universitet siden 2019. Sideløbende med studierne har hun været børnekirkemedarbejder i Møllevang Kirke, og fra 2024 har hun også været menighedsrådsmedlem samme sted.
- Jeg vil gerne være præst, fordi arbejdet er dybt meningsfuldt. Både i gudstjenesten og i alt det, som kirken rummer uden for, er der mulighed for at gøre en forskel, siger Ida Egelund Maigaard.
- Det er et af de erhverv, hvor man får lov til at møde mennesker i alle livets faser – både når livet er glædeligt, og når det gør ondt, tilføjer hun.
En støtte i mistrivsel
Med sit fokus rettet mod det enkelte menneske er Ida Egelund Maigaard også optaget af, hvordan kirken kan være en særlig støtte for mennesker, der har det svært.
- Jeg oplever, at mistrivsel er noget, der går igen på tværs af alder. Den kan tage mange former: børn og unge, der ikke trives i uddannelsessystemet; voksne, der rammes af stress og ældre, der oplever ensomhed, siger den nye sognepræst.
Her har kirken en vigtig rolle, mener hun:
- Her findes tro, håb og fællesskab – og en påmindelse om, at vi ikke behøver at bære det hele alene, siger hun.