Birgitte Refshauge Kjær

For Birgitte Refshauge Kjær er det kristne håb ikke bare en teologisk tanke – det er noget, mennesker igen spørger efter midt i en udfordret samtid.

– Håbet er udfordret sådan grundlæggende, men jeg oplever også, at der spørges efter det kristne håb på en ny måde, siger hun.

En ny begyndelse efter 20 år i præstetjeneste

Efter to årtier i Egeris–Estvad–Rønbjerg pastorat har Birgitte valgt at begynde et nyt kapitel i Resen. Hun ser frem til at lande i et pastorat med stærke fællesskaber og klare kerneopgaver.

– Nu glæder jeg mig til en lidt mindre ’butik’ i Resen, fuld af kerneopgaver og sammen med en skøn flok engagerede mennesker.

Privat er Birgitte gift med Torben, der er kirkemusiker i Nykøbing Mors. Sammen har de fire voksne børn og to børnebørn.

Mening, fordybelse og møder der gør en forskel

For Birgitte er præstetjenesten båret af møderne med mennesker – og af fordybelsen i troens mysterium, som hun aldrig bliver færdig med.

– Jeg er glad for hvert et møde med et menneske. Jeg er glad for tiden til fordybelse i det største mysterium, at Gud valgte at binde sig til os, uanset hvor vores veje går hen.

Hun beskriver arbejdet som både meningsfuldt, håbefuldt, alvorligt og sjovt – hver eneste dag.

Der hvor ord og handling mødes

Det, hun sætter mest pris på, er de øjeblikke, hvor tro, fællesskab og hverdagsmøder flettes sammen.

– Jeg holder allermest af de tider og steder, hvor ord og handling mødes: i gudstjenester af alle slags, i mødet med konfirmander og i mødet med det enkelte menneske i en samtale, over en kop kaffe eller på gaden.

Fællessangen har en særlig plads i hendes hjerte, fordi den samstemmer og nærer håbet i menigheden.

Folkekirkens vigtigste opgave

Birgitte er ikke i tvivl om kirkens hovedopgave i dag:

– Det er fortsat frimodigt at fortælle om tømrersønnen fra Nazareth som det mest frisættende og håbefulde – og at gøre det både i ord og handling.