Andreas Vinther Jensen: - Kirken skal råbe, at alle er skabt lige

Af Anika Thorø Weber

- Kirken skal være en stemme, der bliver ved med at råbe, at alle mennesker er skabt lige meget i Guds billede, og at vi med barnekår er lige over for Gud.

Sådan siger den nye sognepræst i Skive Pastorat, Andreas Vinther Jensen.

1. april kaster han sig ud i sit nye arbejdsliv som præst, og med sig har han et fokus på den voksende ulighed, som han ser i Danmark. For med større forskel på rig og fattig følger udfordringer for både den sociale sammenhængskraft og for, at mennesker kan leve et liv i værdighed, tryghed og frihed, mener han. Ifølge den nye præst er det udfordringer, som kirken skal tage hånd om.

- Kirken skal ikke løse den sociale ulighed i samfundet. Det er et politikerproblem. Kirken skal forkynde ordet og uddele sakramenterne: Dåben, hvor vi bliver del af fællesskabet og nadveren, hvor vi hver søndag knæler sammen og bliver ét i Kristus. Med ordet og sakramenterne kan kirken tale den logik imod, der fortæller os, at nogle er store og andre er små, siger han.

- I kirken vendes værdierne på hovedet, så de første bliver de sidste og de sidste de første. Så vi ikke får efter fortjeneste, tilføjer han.

Optaget af de store spørgsmål

Det er ikke nyt for Andreas Vinther Jensen at forholde sig til store samfundsmæssige problemstillinger og deres betydning for det enkelte menneske.

Som barn var han aldrig rigtig interesseret i, hvordan ting virkede, men mere i hvorfor verden var, som den var. Og sådan blev det ved. Efter gymnasiet søgte han derfor ind på filosofistudiet med en afstikker til litteraturhistorie.

- Jeg har altid været interesseret i de store spørgsmål om verden, mennesket og Gud, siger den kommende sognepræst.

Efter sine studier har Andreas Vinther Jensen siden arbejdet med at formidle kultur, litteratur, filosofi og kristendom på flere forskellige måder. Det gælder blandt andet som højskolelærer, skribent, redaktør og senest hos den folkekirkelige KK44-Festival for kultur og kristendom i Silkeborg. Her var han koordinator i syv år, mens han sideløbende tog §1a-særuddannelsen i teologi og nu kan kalde sig præst.

- Jeg blev præst, fordi jeg synes, at evangeliet er en kæmpe provokation. Det er i de to bjælkers kryds, at det guddommelige og det menneskelige mødes. Evigheden og tiden. Styrke og svaghed. Magt og afmagt. Det er et paradoks, jeg ikke kan blive færdig med at tænke over, siger han.

Et hjerte for mennesker

Selvom de store filosofiske overvejelser altid har haft en central plads hos Andreas Vinther Jensen, så er det ikke kun arbejdet med de store spørgsmål, han ser frem til i sit nye embede.

For det er netop også de store refleksioners møde med den konkrete virkelighed, der tænder en ild i ham.

- Jeg blev også præst, fordi jeg elsker mennesker. Jeg elsker at tale med dem, være sammen med dem og i det hele taget at være et menneske med al den lykke og sorg, glæde og elendighed, fylde og kedsomhed, det indebærer, siger Andreas Vinther Jensen, der træder ind i et levende pastorat med en aktiv menighed og engageret medarbejderstab.   

- Præsten, for mig at se, er en person, der kan være til stede i menneskers liv og dele sorrig og glæde, tilføjer han.