Anders Kjærgaard: - Kirken skal være, hvor folket er – og dele evangeliet
Den nye præst i Brande-Uhre-Skærlund Pastorat, Anders Kjærgaard, træder ind i sit første embede som præst med store visioner og en ambition om at se alle mennesker gennem Guds kærlighed.
Anders Kjærgaard vil være en del af i hverdagslivet i sit nye pastorat. Han mener, at kirken skal være rum for livets lykkeligste øjeblikket og de mest ulykkelige stunder.
Af Anika Thorø Weber
- For mig er en dygtig præst en person, der formår at være til stede hos mennesker i livets lykkeligste øjeblikke, men samtidig også livets mest ulykkelige stunder. En præst, der møder alle mennesker i sognet med det menneskesyn, at de er elsket og værdifulde, skabt i Guds billede. En præst, der formår at række evangeliet i et sprog, hvor alle kan være med. At have sådan et job er min drøm. Derfor vil jeg gerne være præst i den danske folkekirke.
Med de store ord træder den nye præst i Brande-Uhre-Skærlund Pastorat, Anders Kjærgaard, ind i et arbejdsliv, som han brænder for – og som han har forventninger til.
For selvom Anders Kjærgaard er helt ny som præst i den danske folkekirke, så forhindrer det ham ikke i at være visionær. I sit nye virke har han særligt to ting for øje: det enkelte menneske og evangeliet.
- Kirkens vigtigste opgave er at være til stede hos mennesker. At være der, hvor folket er - og at være der med verdens bedste budskab; nemlig evangeliet, siger Anders Kjærgaard, der afsluttede sin uddannelse som teolog fra Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet i 2025.
1. september begynder han i embedet i Brande-Uhre-Skærlund Pastorat.
- Jeg ser frem til at forkynde det evangelium, der kan skabe håb, trøst og fællesskab for mennesker, og til at gøre det gennem gudstjenester, undervisning og mødet med mennesker i alle livets faser, siger han.
Kirken skal turde skille sig ud
Ifølge Anders Kjærgaard har folkekirken og den enkelte præst en vigtig opgave at løfte i mødet med mennesker i det enkelte sogn.
Han mener, at kirken har en helt anden karakter end resten af samfundets institutioner– og at den særlige karakter skal bevares.
- Jeg er af den overbevisning, at kirken skal turde være anderledes og nogle gange vise i en anden retning, end den retning, som samfundets mest toneangivende stemmer viser i, siger den nye sognepræst.
Særligt fremhæver han, at kirken spiller en rolle i en tid med splittelse og krig, hvor det kan være naturligt at følge bølgen af utryghed og kaos. Her kan kirken give en anden stemme.
- Som kirke må vi blive ved med at pege på lyset. Vi må blive ved med at tro på det gode i vores medmennesker og blive ved med at modarbejde polariseringen i vores samfund. Samtidig skal vi også anerkende, at verden er fyldt af uroligheder og krig – og vi skal anerkende den påvirkning, det kan have på mennesker, siger han.
En hverdag med mening
Udover de store visioner for både folkekirken og sit eget virke som præst, så glæder Anders Kjærgaard sig til at træde ind i den helt jordnære hverdag i sine tre nye sogne, hvor der allerede er et rigt kirkeliv. Det gør han med base i præsteboligen i Brande, hvor han flytter ind sammen med sin familie.
- Jeg glæder mig til at stå ved alteret om søndagen, undervise konfirmander i ugens løb, besøge mennesker i deres hjem og på plejehjem, være med til at udvikle nye aktiviteter i sognene og være en del af lokalsamfundets liv, siger han.
Særligt ser han frem til at møde mennesker i øjenhøjde og tale om netop det, de er fyldt af.
- Jeg håber at blive en synlig og tilgængelig præst – en person, man kan komme til med livets store spørgsmål og hverdagens udfordringer.
Anders Kjærgaard ordineres 28. juni i Viborg Domkirke. Brande-Uhre-Skærlund Pastorat arrangerer buskørsel til ordinationen, så sognebørn har mulighed for at deltage i begivenheden.