Fortsæt til hovedindholdet
28. april 2026

Sognepræst i Højbjerg-Elsborg Pastorat,
Viborg Østre Provsti (genopslag)

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Højbjerg-Elsborg Pastorat, Viborg Østre Provsti er ledig til besættelse den 1. juni eller snarest derefter. Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stillingen er på 50 procent.  

I Højbjerg-Elsborg sogn har vi: 

  • To kirker, og gudstjenesterne går på skift, således at der kun afholdes 1 gudstjeneste hver søndag.
  • Kirkegårde der er certificeret som ”grøn kirkegård”.
  • Et menighedsråd – bestående af 5 medlemmer - der har et godt samarbejde med præst, de ansatte og er åbne for nye ideer og tiltag.
  • Godt kollegialt samarbejde med de øvrige præster i provstiet.
  • Kirkeskov med stier og kunst. Kirkeskoven bliver brugt flittigt at sognebørn men også folk fra andre kommuner.
  • Den tilhørende præstejord er bortforpagtet.
  • Præstelunden der har både madpakkehus, bålsted og faciliteter for afholdelse af udendørs gudstjenester.
  • Kirken samarbejder med de lokale beboerforeninger og nabosognet.
  • Børnekor i samarbejde med nabosognet. Koret deltager jævnligt i gudstjenesterne.
  • God kontakt til sognets ukrainere. De har mulighed for at låne vores kirker til deres kirkelige handlinger.

I Højbjerg-Elsborg bestræber vi os på: 

  • At gøre kirken synlig og aktuel.
  • At det kristne budskab forkyndes gennem levende og vedkommende formidling.
  • At der arbejdes på, at gudstjenesten er nutidig.
  • At der udvikles tiltag, der henvender sig bredt og invitere menigheden, konfirmander, minikonfirmander til at være aktive i afvikling af gudstjenesten.
  • At præsten vil være en del af den lokale befolkning, og som er rummelig i sin teologi og sit livssyn.

Elsborg Kirke blev opført med skib og kor i romansk stil i første del af det 13. århundrede.

Omtale af området: 

  • Pastoratet ligger i naturskønne omgivelser, tæt ved Tange Sø, hvor der er mulighed for badning – også vinterbadning – kajakroning m.m. Der er også mulighed for sejlads på Tange Sø.
  • Pastoratet ligger tæt på hovedvej A26, der fører til såvel Viborg (ca. 20 km) og Århus (ca. 50 km). Silkeborg ligger indenfor en radius på ca. 25 km.
  • Der er rimelig afstand til Rødkærsbro Centralskole, Rødkærsbro vuggestue og børnehave, Tange Kristne friskole og børnehave, Bjerringbro Gymnasium, banegård, indkøbsmuligheder, golfbane og hal i såvel Rødkærsbro som Ans begge har gode idrætsforeninger, fitness, svømmehal m.m.
  • Der er flere virksomheder i Rødkærsbro, f.eks. Grimme, Arla, Mita-Teknik, RC Betonvarefabrik, Vindelsbæk Transport, JPBC m-fl.
  • I Bjerringbro findes den store pumpefabrik, Grundfos, KSN Industri, Holmris B8, Mammen Ost m.m.

Kolleger og arbejdsplads

  • Der forefindes konfirmandstuen, præstekontor samt toilet.
  • Pastoratet har 5 ansatte. 1 fuldtidsgraver, gravemedhjælper på 1000 timer årligt, 1 organist og 2 kirkesangere.

Højbjerg Kirke er for den ældste dels vedkommende bygget mellem 1150 og 1250.

Læs mere om sognet

Fakta

  • OPSLAG: 28. april 2026
  • ANSØGNINGSFRIST: 18. maj kl. 15.00 2026
  • Ansøgninger stiles til kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg stift (mærket ”ansøgning”) eller pr. mail til: kmvib@km.dk og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.