Fortsæt til hovedindholdet
7. august 2026

Tro, fællesskab og et demokrati, vi skal værne om 

Sommeren har budt på en debat om folkekirkens plads i samfundet. Det har fået mig til at tænke over, hvor naturligt det egentlig er, at kirken er til stede dér, hvor mennesker lever deres liv.

Vi møder mennesker på sygehuse, i fængsler, hos militæret, på uddannelsesinstitutioner og ved livets store overgange. Derfor undrer det mig heller ikke, at ønsket om en præst tilknyttet Christiansborg har vakt interesse. Politikere er mennesker som alle andre. De træffer beslutninger med stor betydning for andre, de står i et massivt offentligt pres, og de kan have brug for et fortroligt rum, hvor der ikke bliver skrevet overskrifter dagen efter. 

Præstens opgave er ikke at føre politik. Præstens opgave er at være til stede for mennesker. 

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at demokratiet har fået så stærke rødder i de dele af verden, hvor kristendommen har sat sit præg. Evangeliet minder os om hvert menneskes uendelige værdi, og om at vi bærer et ansvar for hinanden. Netop de værdier er grundlæggende for et levende demokrati. 

Samtidig har kirken været en del af den danske foreningstradition, som gennem generationer har lært mennesker at tage ansvar, lytte til hinanden og løfte fælles opgaver. Højskoler, andelsbevægelse, KFUM og KFUK, FDF og utallige andre fællesskaber har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag. Det er ikke en konkurrence om, hvem der har gjort mest. Det er en glæde over, at mange kræfter sammen har været med til at bygge vores samfund. 

Henrik Stubkjær holder nadver ved FDFs landslejr

Biskop Henrik Stubkjær holder nadver på landslejren. Foto: Hans Jørgen Hansen

Netop derfor gjorde sommerens besøg på FDF Landslejr stort indtryk på mig. 

Midt blandt tusindvis af børn, unge og ledere oplevede jeg et fællesskab, hvor troen var en naturlig del af hverdagen. Gudstjenesten samlede omkring 10.000 mennesker, og alligevel var der en ro og nærvær, som gjorde indtryk.  

Det gjorde også indtryk at opleve lejrens udsyn mod verden. Der blev samlet ind til et partnerstift i Tanzania, og under gudstjenesten blev der bedt på flere sprog. Det mindede os om, at kristendommen aldrig har været begrænset af nationale grænser. Vi hører sammen med kristne over hele verden, og den forbindelse bliver meget konkret, når vi møder hinanden ansigt til ansigt. 

Når jeg ser tilbage på sommeren, fylder derfor én tanke mere end de hurtige overskrifter. 

Vi har et demokrati, som er værd at værne om. Vi har en folkekirke, der hver dag er til stede for mennesker. Og vi har tusindvis af frivillige og medarbejdere, som med deres engagement bygger fællesskaber præget af håb, ansvar og omsorg. 

Det giver mig grund til både taknemmelighed og håb, når vi nu vender tilbage fra sommerferien med nye opgaver foran os. 

Henrik Stubkjær 

Biskop over Viborg Stift