Podcast:
Kirke er noget,
vi gør sammen

Kirke er ikke et navneord – kirke er et udsagnsord. Det er noget, vi gør sammen. Derfor må vi hele tiden søge ind til kernen og spørge, hvordan evangeliet kan få liv i vores tid her i Viborg Stift. 

Kirke som bevægelse 

Jeg tror ikke, fornyelse først og fremmest handler om strukturer, men om ånd. Luther minder os om, at enhver tid må have sin reformation: Vi må læse Bibelen med Kristus som nøgle og formidle evangeliet, så det opleves relevant og befriende i dag. Det kræver mod til at tænke frit – ikke for forandringens skyld, men for evangeliets. 

Frihed, der sender os ud 

Det mest revolutionerende i den lutherske teologi er, at Gud handler først. Kærligheden gives før nogen som helst præstation. I vores verden lyder det: “Du skal yde, før du kan nyde.” Evangeliet vender det på hovedet. Når kærligheden møder os, springer gengældelsen ud af det. Derfor er vi sat fri – ikke fra noget, men til noget: til at løfte blikket fra os selv og se vores næste. 

Fællesskab som vidnesbyrd 

Evangeliet lyder stærkest, når vi lever det. Hvis samarbejdsklimaet i kirken er dårligt, er det første, der lider, netop evangeliet. Jeg ønsker en kultur, hvor vi ser hinandens muligheder på tværs af fagligheder – præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere og frivillige – så det, vi forkynder, også bliver synligt i måden, vi er sammen på. 

Hver tid sin form – samme kerne 

Højmessen står mit hjerte nær. Den skal vi bevare. Men jeg glæder mig over mangfoldigheden: fyraftens- og meditative gudstjenester, pilgrimsvandringer, stærke musikalske fællesskaber og diakoni, der rækker ud. Formen må gerne være forskellig, når blot kernen er den samme: Guds kærlighed, der sætter fri og sender. 

Håb i en urolig tid 

Midt i konflikter, polarisering og tempo oplever jeg en voksende åndelig nysgerrighed og længsel efter mening og fællesskab. Her skal vi som kirke turde tale mere frimodigt om, hvad troen gør ved os – og åbne rum, hvor mennesker kan finde ro, håb og retning. Samtidig må vi vogte os for det, der kommer imellem os: Teknologien kan let skubbe samtalen væk, hvis vi ikke bruger den med omtanke. 

Til os i Viborg Stift 

Hvordan kan dette blive praksis hos os? Mit forslag er enkelt og forpligtende: Sæt jer sammen i menighedsråd, medarbejderteam og frivilligfællesskaber og spørg: Hvor kaldes vi lige nu? Hvem gør hvad? Hvordan spiller vi hinanden gode – teologisk, musikalsk, diakonalt? Når vi deler opgaverne og bærer hinanden, bliver evangeliet hørbart og troværdigt. 

Lad os bruge friheden – til at elske, handle og håbe. Så bliver kirke ikke noget, vi har, men noget, vi gør: Sammen. 

Henrik Stubkjær, biskop I Viborg Stift