Mindre bureaukrati – mere kirke liv 

Kære medarbejdere og frivillige i Viborg Stift
– og alle med interesse for folkekirken!

Vi står foran et spændende efterår, hvor store forandringer for menighedsrådsarbejdet er på vej. Jeg vil her dele de vigtigste nyheder, tanker og opfordringer – med håb om, at vi sammen kan styrke kirkens liv og fællesskab. Og med en opfordring til menighedsråd og præster om at indsende høringssvar inden 25. august

Et år med lytning og dialog

I det forgangne år har et udvalg med repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen, Provsteforeningen, menighedsrådenes ansatte, Kirkeministeriet, stifterne og to biskopper arbejdet intenst på at forenkle menighedsrådsarbejdet. Arbejdet har varet et år.
Baggrunden er klar: Mange oplever, at arbejdet i menighedsrådene drukner i bureaukrati og administrative opgaver, hvilket forhindrer dem i at fokusere på kirkens liv og vækst.

"Det er vigtigt at have gode vilkår for kirkens liv og vækst. Der er gennemført undersøgelser blandt både menighedsråd og præster, hvor der er spurgt ind til, hvad der presser og udfordrer. Disse anonyme undersøgelser har dannet grundlag for de forslag, der nu er sendt i høring.”

Hovedpunkter i de nye forslag

Forslagene rummer flere væsentlige ændringer:

Præsteboliger og jorder: Menighedsrådene kan vælge at overføre ansvaret for præsteboliger og jorder til provstiet, som i forvejen er tæt på økonomien og bevilger penge til vedligeholdelse. Ejerskabet forbliver dog hos præsteembedet. Dette forslag adresserer også, at præsteboliger ofte er en kilde til konflikter mellem præster og menighedsråd, da menighedsrådet kommer tæt på præstens privatliv. Menighedsrådene kan dog også vælge at beholde ansvaret selv.

"Præsteboligen er et arbejdsredskab, og det er afgørende, at de fungerer godt."

Kirkegårde: Beslutninger om kirkegårde kan fremover tages lokalt af menighedsrådene, med faglig sparring fra kirkegårdskonsulenten. Dette afbureaukratiserer processen, da det ikke længere er nødvendigt at søge godkendelse hos stiftet eller provstiet for hver enkelt ændring.

"Det er et godt eksempel på afbureaukratisering – at beslutningen tages tæt på dem, der arbejder med det dagligt. Jeg har stor tiltro til at vore menighedsråd har kompetencerne til at løfte denne opgave, de har stået med i over 100 år."

Antal medlemmer i menighedsrådet: Der lægges op til færre medlemmer i de store menighedsråd, hvilket især vil påvirke by sogne. Dette skyldes, at store pastorater ofte kræver et uforholdsmæssigt stort antal medlemmer. Forslaget berører ikke små sogne, hvor minimum fem medlemmer stadig er påkrævet. Det er vigtigt at overveje, hvordan dette påvirker balancen mellem land og by samt mellem gejstlige og lægfolk, f.eks. ved bispevalg.

"Det bliver nok vigtigt at sige, at vi fremadrettet kigger på, om det skubber til balancen mellem land og by?"

Funktioner og opgaver: I dag kan flere opgaver, som f.eks. kirkeværgefunktionen, løses af personer uden for menighedsrådet, og at funktioner kan samles. Det nye er at man kan lægge flere funktioner udenfor menighedsrådet og dermed  inddrage ansatte og frivillige bedre. Denne fleksibilitet er især relevant for mindre steder og har til formål at involvere flere i sognet i menighedsrådsarbejdet, hvilket fordeler opgaverne og styrker fællesskabet.

"Vi får bedre menighedsrådsarbejde, hvis vi får involveret rigtig mange rundt i sognet."

Demokrati og lokal tilpasning

Nogle har spurgt, om ændringerne betyder centralisering. Mit svar er, at selvom visse områder som præsteboliger kan løftes til et højere niveau, bliver andre, som kirkegårdsbeslutninger, lagt ned til lokalt niveau.

"Demokrati går ud på, at alle grupper bliver hørt – ikke at vi alle sammen sidder med.
Der har været bred inddragelse i udvalgets arbejde, som har varet et år. En rapport blev udsendt i april, og der har været en politisk høring før sommerferien. Udvalget har afholdt fire møder rundt om i landet for at drøfte forslagene. Høringsfristen er forlænget til den 25. august for at give alle menighedsråd en ordentlig chance for at mødes og give deres besyv med, inden lovforslaget skal indleveres til Folketinget.”

Perspektiv: Sammen om en levende kirke

Jeg håber, at alle vil tage sig tid til at læse den udsendte rapport (evt. den korte version) og forholde sig positivt til forslagene.

"Det er vigtigt, at vi som kirke får os indrettet, så det er til for almindelige mennesker at træde ind i menighedsrådet.
Lad os sammen arbejde for, at menighedsrådsarbejdet bliver mere overskueligt, så vi kan bruge kræfterne på det, der virkelig betyder noget: Livet og væksten i kirken.”

Invitation til stiftsmenighedsrådsstævne

Jeg vil også minde om stiftsmenighedsrådsstævnet den 12. september – en oplagt mulighed for at mødes, dele erfaringer og styrke fællesskabet i Viborg Stift. Stævnet afholdes hvert andet år og afsluttes med en gudstjeneste i Domkirken, hvor en ny provst også vil blive introduceret. Der er sidste tilmelding den 14. august.

"Vi har et fællesskab her i Viborg Stift, og vi står med et fælles ansvar for at fremme kirkens liv og vækst."

Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift