I Skive nytænker de undervisningen af konfirmander: - Nu kan jeg sænke skuldrene  

Når konfirmanderne i Skive Kirke skal lære om alt fra Abraham til nådegaver sker det i år med to undervisere ved roret – ikke én. Håbet er, at det skaber et bedre forløb for både konfirmander og undervisere.    

23 konfirmander står med store armbevægelser og former jordens skabelse, Tigris-floden og lammeblod på dørkarme i Egypten med hænder og arme flyvende i alle retninger.  

Deres underviser Mette Thybo Jensen er nemlig typen, der sætter gang i alle sanser i sit forsøg på at massere de vigtigste budskaber og den røde tråd i Det Gamle Testamente ind i de unge, der har sagt ja til, at de vil lære biblen bedre at kende og bekræfte deres tro på Gud, når de til foråret skal konfirmeres.    

Til en start ser konfirmanderne lidt skeptiske på hinanden, men inden længe er de med på legen og kaster sig ud i fagter, rollespil og lytter til Mette Thybo Jensens ord, mens hun åbner endnu en lille bog i den meterhøje bibel, hun er taget med til konfirmandforberedelsen denne dag i oktober.  

- Det er vigtigt, at vi har hele kroppen i gang i undervisningen. Ellers taber vi nogen på halvvejen, siger kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen, der har stået for konfirmandundervisning i Skive Kirke de seneste ni år.  

Normalt plejer hun at stå alene om undervisningen af et af kirkens konfirmandhold, mens sognepræst Mette Gautier afholder selve konfirmationen. Men i år er det anderledes. Ved sin side i undervisningen har hun denne gang Mette Gautier. Undervisningen har de forberedt sammen, og i løbet af dagens to lektioner skiftes de til at lede slagets gang og holde styr på tropperne fra sidelinjen, når lydniveauet stiger.  

I år tester de nemlig for første gang et tolærersystem i konfirmandundervisningen – og allerede efter anden undervisningsgang tegner det godt.  

- Jeg synes, det er virkelig fedt. Nu kan jeg sænke skuldrene lidt mere, end jeg gjorde før, siger Mette Thybo Jensen.  

Af lyst og nød  

Ideen til at teste et tolærersystem kommer ikke blot af ren iver for at nytænke og optimere den undervisning, der allerede er. De seneste år har Skive Kirke haft skiftende præstevikarer, og det har udfordret kontinuiteten i undervisningen. I år var man endda i tvivl om, hvorvidt man havde undervisere nok til at dække alle konfirmandhold. Midt i de udfordringer opstod ideen til at tænke anderledes. Tanken var, at en tolærerordning kunne skabe et mere stabilt forløb for alle konfirmander, selv hvis det blev nødvendigt med udskiftning i nogle af underviserne undervejs. I år har man derfor slået to af klasserne sammen, så de får fælles undervisning.  

- Ideen udspringer både af lyst og nød. Vores situation blev et oplagt afsæt til at tænke anderledes og prøve noget af. Så nu tager vi chancen og giver det et skud, siger Mette Gautier, der udover sit arbejde som sognepræst også sidder i stiftets religionspædagogiske udvalg.  

I udvalget har man længe drøftet vigtigheden af at arbejde med tolærerordninger i konfirmandundervisningen for at skabe de bedst mulige rammer for både undervisere og konfirmander. Med initiativet i Skive tester man det nu af og håber på at gøre sig erfaringer, som andre kan trække på.  

- Vi håber at opleve, at det højner både vores og konfirmandernes oplevelse af undervisningen. Og det har jeg allerede nu indtryk af, at det gør, siger Mette Gautier.  

Personligt er hun glad for at undervise konfirmander – men det er heller ikke en opgave uden bump på vejen.   

- Det er svært at undervise konfirmander i dag. Selvom mange er engageret i undervisningen, så er det en stor opgave at træde ind i en fast klassestruktur og stå for deres undervisning få timer om ugen. Samtidig er der mange unge, der har nogle særlige udfordringer, der skal tages hånd om. Det kan være svært for mig og for mange andre præster, der ikke er uddannet undervisere eller pædagoger. Samtidig har vi heller ikke de støtteværktøjer til rådighed, som skolerne har, siger Mette Gautier. 

Hun påpeger, at APV-undersøgelser blandt præster år efter år viser, at netop undervisningen af konfirmander er en af de allerstørste udfordringer for præsternes trivsel.   

- Med en tolærerordning tror jeg, at vi kan give præster og andre undervisere af konfirmander en bedre oplevelse af forløbet. Jeg oplever selv en stor styrke i det. Før kunne det ligge i mit baghoved hele weekenden, at jeg skulle starte ugen med konfirmanderne, fordi jeg var bekymret for, hvordan det ville gå. Sådan har jeg det ikke længere, siger hun.  

Inspiration og støtte 

Mette Gautier og Mette Thybo Jensen er ikke i tvivl om, at de tilgår arbejdet med konfirmanderne på hver deres måde.  

Med forskellig faglig tilgang til arbejdet – og forskellig personlighed – er der modsætninger, der mødes. Som uddannet antropolog med flere års arbejde som museumsinspektør i Museum Salling kommer Mette Thybo Jensen med sin pædagogiske tilgang til arbejdet og sit milde væsen. Mette Gautier har teologien og en uddannelse som underviser med sig – og så en løftet pegefinger, hvis der er brug for det, når bølgerne går lidt for højt i undervisningen.  

- Vi er meget forskellige, men jeg oplever det som en enorm styrke. Vi har vores forskellige forcer og kan samtidig inspirere hinanden. For mig gør det noget godt at høre biblens ord komme ud af munden på en, som ikke er præst. Jeg får tit lyst til at tilføje alle mulige nuancer, men de er ofte helt unødvendige for det, som konfirmanderne skal tage med sig fra undervisningen. Det lærer jeg noget rigtig godt af, siger Mette Gautier.  

Mette Thybo Jensen oplever også, at det er en inspiration at være to om opgaven.  

- Jeg har slet ikke den samme teologiske baggrundsviden som en præst. Derfor nyder jeg godt af at kunne læne mig ind i den teologi, som Mette bringer med ind i undervisningen. Særligt er det godt at have en præst til at fortælle om de kirkelige handlinger og højmessens forløb. Der ved Mette meget mere end jeg, siger hun.  

Sjovere end skolen 

Det er ikke kun Mette Gautier og Mette Thybo Jensen, der ser en stor værdi i, at undervisningen er blevet en fælles opgave. Spørger man årets konfirmander, så er der nemlig meget godt at hente i den måde, de tilgår undervisningen sammen.    

- Det er meget federe at få undervisning her end i skolen. Vi bruger kroppen meget mere og lærer nogle helt nye ting, siger Carl-Emil Vinter Larsen, der går i Skive Kommunes idrætsklasse på Aakjærskolen.  

Det er hans klassekammerat Julie Torp Kristensen enig i.  

- Det er spændende undervisning, og jeg får noget godt ud af det, siger hun.  

Blandt konfirmanderne er også Viktor Skaaning Krogh og Ivan Cyiza Kabenera. De ser begge en styrke i, at de har to undervisere, som har hver deres evner.  

- Den ene er rigtig god til at tale til børn, så man forstår, hvad det handler om. Den anden har en masse viden, som jeg lærer noget af, siger Viktor Skaaning Krogh med en nikkende Ivan Cyiza Kabenera ved sin side.    

Ringe i vandet  

Selvom årets konfirmander i Skive startede undervisningen midt i oktober, så er mavefornemmelsen allerede god: Tolærerordningen er kommet for at blive, mener Mette Thybo Jensen og Mette Gautier.  

I deres arbejde med at gentænke konfirmandundervisningen er de blevet bevidste om, at de med forløbet også rykker ved hele den struktur og tilgang, som man mange steder har i folkekirken. Det er et plus, mener de.  

- Mange steder betragter man konfirmanderne som ”præstens konfirmander”. Vi øver os i at se det som sognets konfirmander, så de er et fokusområde for os alle. Det gør det mere naturligt at arbejde på tværs og også inddrage organister, kirketjenere, menighedsrådsmedlemmer og folk fra menigheden i undervisningen. Der er en kæmpe styrke i at samarbejde mere på tværs i stedet for at fortsætte som individualister, som vi ofte er i folkekirken. Det gælder konfirmandundervisningen, men også mange andre arbejdsområder, siger Mette Gautier.  

- Vi håber, at det her arbejde er med til at sprede ringe i vandet, så flere tør kaste sig ud i en tolærerordning i konfirmandundervisningen – men også har mod på at øge samarbejdet med andre faggrupper på helt andre områder. Det kan der komme en masse godt ud af, tilføjer hun.