- Supertankeren har fået speedbåde. Nu kan vi nemmere manøvrere og gøre en konkret forskel   

Halvandet års hårdt arbejde begynder at bære frugt: Fællesskaber vokser, og mange får gavn af det sociale arbejde, som Viborg Stifts koordinatorer står i spidsen for. Det ihærdige arbejde har nu udløst en fornem pris – Viborg Stifts initiativpris, Hans Tausen Prisen.   

Hundredvis af frivillige er blevet engageret, og samarbejdet vokser på tværs af sogne og i samarbejde med kommuner og organisationer. Alt sammen til gavn for grupper i samfundet, der har brug for en udstrakt hånd.  

Det er det billede, der tegner sig, når man tager et kig på det store arbejde, som Viborg Stifts koordinatorer har stået bag de seneste år.  

Siden marts 2024 har Viborg Stift med 14,5 millioner kroner i ryggen fra Den A. P. Møllerske Støttefond lavet en stor strategisk satsning ved at opprioritere det sociale arbejde med ansættelsen af seks nye koordinatorer under Kirkernes Sociale Arbejde. Og efter halvandet år på posterne ser man nu de første succeser vokse frem:  

I Holstebro er man eksempelvis ved at uddanne personer i et ”krop, sjæl og samtale”-forløb, der sidenhen skal afføde en række fællesskaber, hvor man mødes om at skabe ro i krop og sind ud fra oldkirkelige meditative principper. I Skive har man i samarbejde med kommunen kastet sig ud i samtalegrupper for forældre til børn med skolevægring.  

- Folkekirken er på mange måder en stor supertanker. Den kan rumme meget og har mange muligheder, men kan ikke tilpasse sig på et splitsekund. Med Kirkernes Sociale Arbejde oplever jeg, at vi har fået nogle speedbåde, så vi nemmere kan manøvrere og gøre en konkret forskel. Det er med til at give kirken krop. Ord har vi nok af i verden, siger Lars Kristensen, der er ansat som koordinator i Lemvig Kommune.    

12. september deltog han i årets stiftsmenighedsrådsstævne, hvor de seks nye koordinatorer blev hædret med Viborg Stifts initiativpris, Hans Tausen Prisen.  

Det er en anerkendelse, som stiftspræst og projektleder for Kirkernes Sociale Arbejde, Steen Andreassen, er taknemmelig for.  

  - Prisen er meget velfortjent. Når vi holder møder, kan vi slet ikke nå at tale alle projekter igennem, for de har sat imponerende meget i søen på halvandet år, siger han.   

En vigtig funktion 

Baggrunden for opskaleringen af det sociale arbejde i stiftet sker med inspiration fra de to provstier i Viborg, hvor man siden 2019 har haft Elise Secher ansat i en stilling, der svarer til den, som yderligere seks koordinatorer nu også har. Erfaringerne fra Viborg viser nemlig, at selvom kirke- og kulturmedarbejdere og øvrige ansatte i kirkerne har gjort og gør et stort arbejde for at sikre diakonale tilbud lokalt, så giver en samlende koordinator andre muligheder for større samarbejder med kommuner og organisationer.    

Med ansættelsen af seks nye koordinatorer har man nu en ledende rolle i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Skive-Salling, Struer, Lemvig og Viborg kommuner. Her har koordinatorerne det seneste halvandet år brugt mange timer på at være i dialog med de enkelte kirker, kommuner og relevante organisationer for at danne sig et helhedsindtryk af mulighederne – og hvor man bør sætte ind for at hjælpe mennesker, der har brug for det.  

- Jeg har deltaget i præstekonventer, holdt møder med menighedsråd, været til samråd i kommunen og meget andet. Det har været et vigtigt fundament for at kunne skyde arbejdet godt i gang, siger Kirsten Vindum, der er koordinator i Struer Kommune.  

Som tidligere sognemedhjælper i Lemvig gennem 12 år kan hun se, hvilken forskel det gør, at man nu har koordinatorer, der samler trådene og er et ansigt udadtil.   

Se videoen, der giver indblik i de mange projekter, der lever som en del af Kirkernes Sociale Arbejde.

- På den her måde har vi en mere direkte adgang til kommunen, som har været meget imødekommende og interesseret i samarbejde. Og så mærker jeg jo, hvordan det hele vokser, fordi der er en samlende funktion, der holder overblik og er en fælles indgang til samarbejde på tværs. Uden sådan en funktion kan arbejdet hurtigt løbe ud i sandet, siger Kirsten Vindum.  

- Det betyder meget at opleve, at vi nu ser mennesker komme ud og tage del i gode fællesskaber i stedet for at sidde derhjemme. Og ikke alene tager de del i vores fællesskaber – de udvikler også venskaber og mødes uden om vores arbejde. Det er jo fantastisk, siger Kirsten Vindum.  

Frivillige er kernen  

Selvom Kirsten Vindum ser en stor værdi i, at stiftet har prioriteret at ansætte koordinatorer, så er det nogle andre, hun giver æren for, at det sociale arbejde nu vokser overalt i stiftet.  

- Alt, hvad vi laver, skal forankres i frivillige. Jeg er bare en katalysator – det er de frivillige, der skal bære en stor del af opgaven. Det må ikke gå i stå, hvis jeg en dag ikke længere sidder på posten, siger Kirsten Vindum.  

Hun er derfor også fortaler for, at man for hvert område har nedsat udvalg med frivillige, der har beslutningsretten og ansvarsgrundlaget. Det har man gjort i Struer indenfor de tre hovedområder – juleaften, mandefællesskaber og sommerferier for udsatte familier - som man i første omgang har fokuserer på. 

- Vi skal have opbygget arbejdet på en bæredygtig måde, så det kan leve mange år. Det kræver en god struktur – men mest af alt engagerede frivillige, siger Kirsten Vindum.  

Det genkender Lars Kristensen. Han er lige nu i kontakt med alt fra keramikere til et padelcenter for at bygge projekter op om aktiviteter, som de frivillige selv er optaget af.  

- Branden hos frivillige er det vigtige fundament. Uden det kan vi koordinere og strukturere i en uendelighed uden at komme nogen vegne, siger han.  

Mere i vente   

Med halvandet år i ryggen er der nu to og et halvt år tilbage, før projektmidlerne fra Den A. P. Møllerske Støttefond udløber.  

For koordinatorerne er der derfor stadig gode muligheder for at sætte projekter i søen og udvikle på de ting, der allerede er i gang. Men hos styregruppen bag projektet står det øverst på to do-listen at se på, hvordan man sikrer det økonomiske fundament fremover.  

- Vi skal se på, om vi kan finde en model, så kommuner og kirker dækker udgifterne i fællesskab. Det er det, vi arbejder på lige nu, siger Steen Andreassen, der håber og forventer, at funktionen med koordinatorer fortsætter mange år fremover.  

Indtil da retter Kirsten Vindum og Lars Kristensen blikket mod den jordnære hverdag og de mennesker, de rækker ud til. Som et nyt felt er Kirsten Vindum ved at se nærmere på, hvordan Kirkernes Sociale Arbejde måske kan hjælpe de mange unge, der oplever skolevægring. Lars Kristensen har flere events i kalenderen, der skal støtte par og give dem frirum og plads til eftertanke, så de kan styrke deres parforhold.    

  - Som kirke har vi et ansvar at række hånden frem og møde folk, hvor de er. Jeg håber, vi kan være med til at skabe en oase, hvor mennesker kan få lov til at være dem, de er og blive mødt i de problemer, som livet bringer os, siger Lars Kristensen.