Illustration: Henrik Helms
Jesus er kommet hjem til Nazareth. Venner og familie stimler sammen omkring ham. Og de bliver ikke skuffede. Han lover, at nu er alle de løfterige ord i GT gået i opfyldelse. ”I dag”, siger han. Wauw. Hvor er de dog heldige at kende ham, der kan tale sådan. For »Er det ikke Josefs søn?« Jo, det er det. Legekammeraten. Fætteren. Sønnen. Naboen. De er helt tæt på det vilde, der nu skal ske. Og så alligevel ikke. For det er ikke til dem, Jesus har noget at sige i dag. Det er derimod til alle dem, der er marginaliserede i samfundet. De syge, de fattige, de fremmede, de håbløse. De, som ikke har slået øjnene ned for Guds øjeblik på dem og kun set Josefs søn, der er en tryllekunstner. Guds godhed overfor dem, de ikke kender, er i øjeblikket for meget for indbyggerne i Nazareth. Fra begejstring vender stemningen til had. De vil slå Jesus ihjel. Men denne dag undslipper han. Guds tid er ikke kommet endnu.
Lukas-evangeliet kapitel 4, vers 22
Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?«
