Serviceassistent
til Viborg Stifts-administration
Trives du i en hverdag med en bred vifte af opgaver? Da vores serviceassistent igennem 14 år har valgt at søge nye udfordringer, har du nu muligheden for at blive vores nye kollega. Stillingen er en deltidsstilling på 25 timer og forventes besat pr. 1. april 2026.
Bispegården i Viborg
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Rengøring af stiftsadministrationens lokaler
- Bestilling og indkøb af varer og mad blandt andet i forbindelse med i forbindelse med afholdelse af møder og arrangementer i stiftsadministrationen
- Opdækning og afrydning af mødelokaler i forbindelse med afholdelse af møder
- Vært/værtindefunktion i forbindelse med nogle møder eller arrangementer, dvs. opdækning af borde, servering af mad, afrydning, m.m. - arbejde om aften og i weekend kan forekomme i den forbindelse
- Diverse ad hoc-opgaver for stiftsadministrationen
Dine kvalifikationer
- Du er omhyggelig, struktureret og har en systematisk tilgang til dine opgaver.
- Du er serviceminded, har et godt humør – også i en travl hverdag, og du er ikke bleg for at tage fat, der hvor behovet er.
- Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og udadvendt, arbejder med stor ansvarsfølelse og tager aktivt del i arbejdsopgaverne.
- Du har kørekort og har en bil til rådighed, idet kørsel i arbejdstiden kan forekomme.
Vi tilbyder
- et selvstændigt arbejde med forskellige opgavetyper,
- et arbejde med en stor kontaktflade,
- gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø,
- gode, fleksible og familievenlige arbejdsvilkår, f.eks. flekstidsordning, løbende kompetenceudvikling og frugt- og massageordning, og
- flot arbejdsplads centralt i Viborg med mulighed for parkering.
Hvem er vi?
Viborg Stift er en del af folkekirken. Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi varetager myndighedsopgaver for bispeembedet og stiftsøvrigheden.
Herudover varetager vi rådgivningsopgaver overfor menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, stiftsøvrighed og biskop.
Viborg Stift, består af 18 engagerede kollegaer med forskellige faglige kompetencer. Du bliver en del af et hold af fagligt stærke og rare kolleger, som lægger stor vægt på at hjælpe hinanden, og som har en god og uformel omgangstone.
Se filmen og få et lille indblik i hvad Viborg Stift er for en størrelse
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuelle vilkår, men aflønning vil følge overenskomsten for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever med mulighed for forhandling efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Viborg Stift.
Ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV, kursusbeviser og eventuelt uddannelsesbevis samt andre relevante bilag skal sendes til Viborg Stift på kmvib@km.dk og skal være os i hænde senest den 16. februar 2026, kl. 8.00.
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 19. februar 2026, alternativt den 24.-25. februar 2026. Samtalen afholdes på Viborg Stift, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg.
Vil du vide mere
Du kan kontakte stiftskontorchef Bodil Abildgaard, BAB@km.dk, tlf. 8726 2183, og souschef Katrine Søbo Stie Andreasen, KASA@km.dk, tlf. 8726 218, med spørgsmål til stillingen.