Fortsæt til hovedindholdet
6. januar 2026

Emma Kirk Pedersen

Med rødder i det midtjyske, erfaring fra både Danmark og Norge og et stærkt blik for menneskers livsvilkår glæder Emma Kirk Pedersen sig til at blive en del af Nordsalling pastorat og lokalmiljøet omkring Glyngøre, Sæby og Vile.

– Præstens opgave er at stå sammen med mennesker i det, der er, og pege på Gud midt i det liv, vi lever.
Emma Kirk Pedersen er ny præst i Nordsalling pastorat og glæder sig til at blive en del af lokalmiljøet omkring Glyngøre, Sæby og Vile.

Emma Kirk Pedersen ser frem til at tage hul på sit virke som præst i Nordsalling pastorat. Hun glæder sig både til arbejdet og til at flytte ind i præstegården og blive en del af hverdagslivet i lokalsamfundet omkring Glyngøre-Sæby-Vile.

Hun er vokset op i Aulum og har læst teologi i Aarhus. Under studietiden bragte præstegerningen hende også uden for landets grænser, da hun tilbragte godt et år i Norge som præst. Opholdet blev afgørende for hendes afklaring.

– Der fandt jeg ud af, at det at være præst er præcist lige så meningsfuldt, som jeg havde forestillet mig det.

Dele liv, tro og tvivl

For Emma handler præstegerningen i høj grad om nærvær og fællesskab. Præstens opgave er, som hun ser det, at stå sammen med mennesker i det liv, de lever – med alt hvad det rummer – og samtidig pege på Gud midt i det hele. Her oplever hun Folkekirken som en særlig og stærk ramme.

– Præstens opgave er for mig at se at stå sammen med mennesker i det, der er, og pege på Gud midt i det liv, vi lever, som det nu engang er.

Hun peger på, at Folkekirken giver mulighed for at dele både liv, tro og tvivl, og at kirken netop her bliver et fællesskab, hvor man er kirke for og med Gud og hinanden.

Forventninger om lykke og succes

Når hun ser på de vilkår, mange mennesker lever under i Danmark i dag, peger hun på et pres, som kan være svært at bære alene. Forventninger om lykke og succes kan fylde meget – og når idealerne ikke indfries, kan både ensomhed, fortvivlelse og skam få plads.

– Her har kirken noget vigtigt at sige: at menneskets værdi ikke afhænger af det, vi præsterer, men af det, vi er – skabt og elsket – og at vi ikke behøver bære det hele selv.

I den sammenhæng fremhæver hun højmessen som noget helt særligt. Som et ugentligt omdrejningspunkt giver den mulighed for at standse op, sætte livet i perspektiv og blive mindet om både nåden og fællesskabet.

Med det blik ser Emma Kirk Pedersen frem til at indgå i arbejdet i Nordsalling pastorat – tæt på mennesker, midt i livet og med kirken som et fælles rum for håb, eftertanke og fællesskab.