Sognepræst til Ulstrup-Gundersted Pastorat, Vesthimmerlands Provsti (barselsvikariat)
Bliv primus motor på kirkelivet i aktivt lokalsamfund, der er klar på nye ideer og initiativer. Stillingen er ledig fra medio marts.
Sognene består af aktive kirker med menigheder, der er klar på nye måder at gribe gudstjenester og kirkeliv an.
Hos os vil du være primus motor, sammen med provst Hanne Petersen, i at betjene sognene Ulstrup og Gundersted, der arbejder under ét menighedsråd.
Vores sogne har til sammen ca. 1800 indbyggere i to velfungerende landsbysamfund.
Vi rummer børnehave, folkeskole (0.-9. klasse), sportshal, dagligbrugs, købmandsbutik drevet som et specialtilbud under Vesthimmerlands kommune, genbrugsbutik under Kirkens Korshær, enormt mange aktive foreninger, hvor begge borgerforeningerne er meget aktive og indbyder til samarbejde. Hertil er der et årligt marked; Ulstrup Septembermarked.
Begge kirker er gamle middelalderkirker, hvor Ulstrup kirke, i Hornum, er udvidet i 1936 og nu kan rumme op mod 200 personer, mens Gundersted Kirke indbyder til med intime rammer med knap 100 personer.
Stillingen indebærer også en forpligtelse til at yde bistand på 25 procent til Løgstør og Omegns Pastorat.
I Gundersted og Ulstrup sogne arbejder de under mottoet "Det har vi aldrig prøvet før, det vil folk helt sikkert gerne!”
Det er vigtigt for os, at vores præst
• kan formidle evangeliet aktuelt og på netop din måde.
• vægter samarbejdet med kollegaer, ansatte, menighedsråd og frivillige med godt humør og åbenhed
Arbejdsopgaver
• Gudstjenester og kirkelige handlinger, familiegudstjenester og indgå i turnus omkring plejehjemsgudstjenester.
• Et hold minikonfirmander og konfirmander i samarbejde med nabopræst.
• Varetage samtaler og besøg.
• Deltage i møder og aktiviteter under Ulstrup – Gundersted menighedsråd, herunder udvalgsarbejde.
Muligheder
Ulstrup og Gundersted sogne er beliggende i naturskønne områder som også giver mulighed for at forkynde på utraditionelle måder under åben himmel.
Vi har en ambition om at nå ud i alle hjørner af sognene med kirkens budskab og her ser vi frem til, at du kommer med dine bud på, hvordan vi i samarbejde lykkes med dette.
Vi har en tradition for at prøve nye ideer af, som Pipi Langstrømpe siger; lettere omskrevet: ”Det har vi aldrig prøvet før, det vil folk helt sikkert gerne!”
Kirkerne har et godt samarbejde med områdets institutioner, der blandt andet deltager i juleafslutning i kirken.
Vi kan tilbyde
Et team med dig og provsten, organist, kirkesanger, én graver og to gravermedhjælpere og et menighedsråd bestående af seks valgte medlemmer.
Den traditionelle gudstjeneste er omdrejningspunktet. Her er der åbenhed for nye tiltag. Der synges gamle og nye salmer, hvor både orgel og klaver bliver brugt samt mulighed for akkompagnement udefra. Organisten er korleder for et børnekor og et voksenkor. Begge kor medvirker i nogle gudstjenester.
Menighedsrådet samarbejder med de lokale foreninger i begge sogne og afholder fællesarrangementer. Der er et velfungerende skole-kirkesamarbejde. Blandt andet deltager børnehave og skole i juleafslutning i kirken. Hertil har vi tilknyttet en nørklekreds.
Ud over de to kirkerum har vi et sognehus og præstekontor i Hornum, mens vi i Gundersted kan booke det lokale Multihus.
Læs mere om stillingen
Læs mere om sognene
Fakta
- OPSLAG: 3. februar 2026
- ANSØGNINGSFRIST: 23. februar 2026
- Ansøgninger stiles til kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg stift (mærket ”ansøgning”) eller pr. mail til: kmvib@km.dk og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontakt
Hvis du er den præst vi drømmer om, så kontakt os meget gerne og få en snak, et besøg og en rundvisning i vores pastorat, som vi selv er så glade for:
- MR-formand Mogens Holm, Ulstrup-Gundersted Sogne
Telefon 4028 4824 · E-mail: mogens_holm@post.tele.dk - Provst Hanne Petersen, Vesthimmerlands Provsti:
Telefon 2057 9909 ∙ E-mail: hpe@km.dk - Viborg Stift
Telefon 8662 0911∙ E-mail: kmvib@km.dk - Biskop Henrik Stubkjær, v/sekretær Susanne Enevoldsen:
Telefon 8726 2174∙ E-mail: sav@km.dk
ELLER
Mie Kirkegaard Mogensen
Telefon 8726 2170∙ E-mail: mikm@km.dk